OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Grænselandspolitikere diskuterede med ministerpræsidenten


20.03.2018 // Første Regionaldag i det dansk-tyske samarbejde


Den første Regionaldag i Region Sønderjylland-Schleswig i Padborg er lige afsluttet. Det årlige arrangement gennemføres således at partnernes kommunalpolitikere kan diskutere det grænseoverskridende samarbejde samt udviklingen i grænselandet, og blev i år præget af målene og planerne fra Land Schleswig-Holstein. Ministerpræsident Daniel Günther kom i sin tale ind på bestående succesrige initiativer og platforme. Politiske udviklinger i Europa som Interregs fremtid, udfordringer med demografisk udvikling og markeringen af grænsedragningen i 2020 var hovedpunkterne i hans tale. 

I den efterfølgende paneldebat kunne Simone Lange, overborgmester Flensburg, Heinz Maurus, Kreispräsident Nordfriesland, Thomas Andresen, borgmester Aabenraa og Siegfried Matlok, grænselandsekspert, fremlægge deres synspunkter samt svare på spørgsmål fra publikum sammen med ministerpræsidenten. En ny kontrakt for det grænseoverskridende politisamarbejde, Land Schleswig-Holsteins bidrag til grænsependlerrådgivningen såvel som en tættere inddragelse af kommunale aktører indenfor strategisk planlægning blev diskuteret udførligt. 

Heinz Maurus var meget tilfreds med arrangementet og resultaterne: „Samarbejde kræver udveksling og diskussion – begge dele var til stede i dag i gode rammer – jeg ser fortrøstningsfuldt på de opgaver, der ligger foran os…“ 

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00