Sygedagpenge
Sygedagpenge til en grænsependler, som arbejder i Tyskland.
Når man på grund af en pludselig ulykke eller sygdom er uarbejdsdygtig i en kortere eller længere tid, betaler sygekassen.
Når man på grund af en ulykke eller sygdom i en kortere eller længere periode ikke kan gå på arbejde, betaler i første omgang arbejdsgiveren. Som regel modtager man sin normale løn i seks uger. Skatter og sociale afgifter bliver som sædvanligt fratrukket. Efter disse seks uger modtages sygedagpenge fra sygekassen.
Sygedagpengene udgør almindeligvis 70 % af den gennemsnitlige modtagne bruttoløn op til indkomstgrænsen for det pligtige bidrag til sygekassen. (3.562,50 € i 2007 mdl.) Sygedagpengene kan dog aldrig udgøre mere end 90 % af nettolønnen.
Såfremt der består en forsikringspligt til pleje-, pensions- og arbejdsløshedsforsikring betaler sygekassen arbejdsgiverandelen af disse bidrag. Så længe man modtager sygedagpenge behøver man ikke at betale bidrag til sygekassen.
Man har ret til sygedagpenge uden tidsmæssig begrænsning, men når man er syg og retten til løn under sygdom (6 uger) slutter, betale sygekassen i maksimum 78 uger inden for 3 år, når det drejer sig om den samme sygdom
Sygedagpenge til en grænsependler, der arbejder i Danmark.
Ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, er du som grænsependler, der arbejder i Danmark, omfattet af de danske regler. Ved sygdom er det meget vigtigt straks at underrette arbejdsgiveren. Undlades dette, mister man retten til sygedagpenge.
For at være berettiget til danske sygedagpenge, skal sygedagpengelovens betingelser, herunder nedenstående beskæftigelseskrav være opfyldt:
Lønmodtagere har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de
- har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver, og
- i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
- har lønmodtageren tidligere været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den samlede beskæftigelse hos denne mindst 74 timer inden for de sidste 8 uger, gælder betingelserne under punkt a dog ikke.
Retten til løn under sygdom er afhængig af under hvilke overenskomster du er ansat. Er du ansat med retten til fuld løn under sygdom, gælder her normalt funktionærlovens § 5.
Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren (i 21 dage fra første hele fraværsdag) gælder også selvom du ikke har ret til fuld løn under sygdom, og uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger, fra første fraværsdag at regne.
Ret til sygedagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der
- har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller
- hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv. eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
- inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller
- er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.
Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder fra 1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.
Sygedagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.
En EU-borger, der arbejder i Danmark, vil uanset at han bor i en andet medlemsland, normalt være omfattet af den danske lovgivning - her sygedagpenge - .
Hvis en EU-borger kun har været beskæftiget i Danmark i for eksempel tre uger, men er kommet fra en beskæftigelse i et andet medlemsland, skal den danske kommune, ved hjælp af en blanket E 104, indhente de relevante oplysninger om den tidligere beskæftigelse, og lægge disse samlede oplysninger til grund for afgørelsen af, om den sygemeldte er berettiget til danske sygedagpenge.
Enhver sag kræver en individuel afgørelse.