Sygedagpenge ved børns sygdom
Sygedagpenge på grund af børns sygdom
Regler i Danmark, generelt
Som hovedregel giver fravær på grund af børns sygdom ikke ret til sygedagpenge.
Forældre har ikke automatisk ret til at holde fri for at passe deres syge barn. Men stadig flere og flere overenskomster giver dog forældre ret til i et vist omfang at passe deres syge barn, uden at de trækkes i løn. Ordningen kan fx være, at man kan holde fri på barnets første sygedag.
Har man et alvorligt sygt barn under 14 år, kan man efter aftale med arbejdsgiveren og kommunen få en godtgørelse, hvis man går ned i tid eller helt undlader at gå på arbejde. Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, som man ville have fået i tilfælde af egen sygdom. Barnet skal være indlagt på sygehus og en lægeattest skal dokumentere, at barnet skønnes sygt i 25 dage eller mere. Vælger man selv at pleje barnet i hjemmet, gives der også en godtgørelse. Godtgørelsen skal søges i den kommune, hvor barnet bor.
Enhver sag kræver en individuel afgørelse fra kommunen.
www.borger.dk og www.aabenraa.dk
Regler i Tyskland, generelt
Pasning af syge børn
Når børn er syge og ifølge lægeattest, som altid skal foreligge, har behov for pasning, kan du undersøge her, hvilken af følgende muligheder der kommer på tale for dig som udearbejdende mor eller far og løser problemet bedst:
Betalt fravær fra arbejdet (jf. § 616 i BGB, den tyske borgerlige lovbog)
Over for arbejdsgiveren har man som hovedregel krav på betalt fravær fra arbejdet (jf. § 616 BGB "Midlertidigt forfald".) Fraværets omfang er dog ikke fastlagt i loven. Ifølge retspraksis på området har man ret til betalt fravær fra arbejdet til pleje af et sygt barn, indtil det fylder 8 år, for en periode af fem arbejdsdage om året. Retten gælder kun for lovpligtigt sygeforsikrede børn, men mange overenskomster har meget detaljerede regler for varigheden.
Ubetalt fravær fra arbejdet med lønkompensation i form af sygedagpenge på grund af børns sygdom (§ 45 og § 47 i SGB V, den tyske sociallovbog)
Hvis man ikke har krav på betalt fravær fra arbejdet, og ingen andre i husstanden er i stand til at pleje barnet. Dertil hører den forsikredes ikke erhvervsaktive samboende ægtefælle, bedsteforældre eller andre, som bor i husstanden. Der kan ikke henvises til slægtninge eller naboer.
Pr. kalenderår har man krav på at få fri højst 10 arbejdsdage pr. barn. Enlige forsørgere, som har forældremyndigheden over barnet alene, kan højst tage fri 20 arbejdsdage pr. barn. I alt må en forælder ikke overskride 25 arbejdsdage eller for enlige forsørgeres vedkommende 50 arbejdsdage pr. kalenderår.
Det syge barn må ikke være fyldt 12 år og skal ligeledes være sygeforsikret i den lovpligtige sygeforsikring. Beløbet, der udbetales i sygedagpenge på grund af børns sygdom, er nøjagtigt lige så stort som det beløb, der udbetales i sygedagpenge ved uarbejdsdygtighed, og beløbets størrelse afhænger af den forsikredes indkomst.
Hvis der er tale om handicappede børn, er der ingen aldersgrænse.
Supplerende regler ved alvorligt syge børn
En forælder har et ikke tidsbestemt krav på sygedagpenge og på fravær fra arbejdet, hvis barnet lider af en sygdom, som forløber progressivt (tilstanden forværres mere og mere) og har nået et fremskredet stadium, hvor helbredelse ikke længere er mulig, og en palliativ (smertelindrende) medicinsk behandling er nødvendig eller ønskes af en forælder, og hvor det kan forventes, at barnet kun har få uger eller måneder tilbage at leve i.
En sygekasse kan i sine vedtægter udvide retten til hjemmehjælp (f.eks. hæve aldersgrænserne, hjemmehjælp også ved alvorlige sygdomme, hvor den forsikrede er i hjemmet under sygdomsforløbet, hjemmehjælp til enlige forsørgere). Der er her tale om såkaldte ekstraydelser, og vedtægtsbestemmelserne kan variere fra sygekasse til sygekasse!
For øvrigt skelnes der i Tyskland mellem kontant- og naturalydelser.
Pleje af syge børn i hjemmet
Siden den 1.1.1995 har der med § 20 "Pasning og pleje af barnet i nødsituationer" i SGB VIII (Børn og ungdomsforsorg) eksisteret et retskrav i sådanne nødsituationer.
Der er situationer, hvor du ikke selv kan passe dit syge barn, f.eks. hvis du ikke har flere ferie-/fraværsdage, eller din arbejdsgiver ikke giver dig lov til at tage ferie-/fraværsdage. Du er enlig forsørger, eller din partner kan ikke påtage sig pasningen af lignende grunde.
Du kan da rette henvendelse til den ansvarlige sagsbehandler hos Jugendamt. Beskriv på skrift (ingen formkrav) din nødsituation under henvisning til § 20 i SGB VIII.
Du kan blive rådgivet af professionelle udbydere af sygeplejeydelser til børn og gøre brug af deres hjælp, når det er blevet afklaret, hvem der betaler. Eller du finder en privatperson, som kan pleje det syge barn.
Jugendamt undersøger din indkomstsituation, og du skal eventuelt betale en mindre del af udgifterne som egenbetaling. Det er ikke generelt reguleret eller offentliggjort, hvor stor egenbetalingen er, her har Jugendamt en vis skønsmargen ved fastsættelsen. Egenbetalingens størrelse vil dog ligge inden for en ramme, som langt fra vil nødvendiggøre, at du bliver nødt til at kvitte dit job.
Hjemmehjælp
Lovpligtig standardydelse: Hvis der bor et barn under 12 år i husstanden, så kan forsikrede få hjemmehjælp. Det er tilfældet, hvis den forsikrede f.eks. ligger på sygehuset og derfor ikke kan stå for husholdningen, og der ikke er andre i husstanden, der kan springe ind. Det samme gælder for handicappede børn og børn, som er afhængig af hjælp. Disse regler gælder for biologiske børn, sted-, pleje- eller adoptionsplejebørn, som bor varigt i husstanden.
Forudsætningerne og ydelserne med hensyn til hjemmehjælp varierer betydeligt blandt de lovpligtige sygekasser. Da det ikke er fastlagt i loven, hvor længe man har ret til ydelsen, tidsbegrænser mange sygekasser den til få uger, andre træffer afgørelse fra sag til sag, nogle betaler i maks. 52 uger. Flere sygekasser har i deres vedtægter udvidet reglerne i sociallovbogen. Således bevilger nogle kasser hjemmehjælp, hvis der hører et barn under 15 år til husstanden.
Hvis der gøres brug af hjemmehjælp, udgør egenbetalingen 10 % af omkostningerne pr. kalenderdag, dog mindst fem og højst 10 euro.
www.eltern.de
www.arbeitskammer.de
www.kind-und-familie.de
www.bmfsfj.de - Bundesministerium für Familien, Senioren, Frauen und Jugend
Sygedagpenge på grund af børns sygdom for grænsependlere, specielt
Regler for en grænsependler med arbejde i Danmark og bopæl i Tyskland
Barnet skal være under 18 år og der skal være en lægelig dokumentation herfor, samt at sygdommen varer 12 dage eller mere.
Der skal være et vitterligt behov for at moderen eller faderen bliver hjemme fra arbejde.
Det er selvfølgelig klart, at kun en af forældrene kan få sygedagpenge ved et barns sygdom.
Yderligere kan man kun få sygedagpenge, når beskæftigelseskravet er opfyldt, d.v.s. at man har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger inden sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.
Hvis der en fælles forsørgerpligt ydes sygedagpengene i første omgang til moderen.
Her kræver sagen en individuel afgørelse fra kommunen.
www.aabenraa.dk
Specielt for en grænsependler med arbejde i Tyskland og bopæl i Danmark
En pendler bor i Danmark og arbejder i Tyskland. Ægtefællen arbejder i Danmark, og barnet bor hos sine forældre i Danmark.
Kun pendleren, som arbejder i Tyskland og er forsikret i den lovpligtige sygekasse, er omfattet af forsikringen i Tyskland. Ægtefællen og barnet er dækket i Danmark.
En familieforsikring strander på den manglende bopæl i Tyskland.
Med henblik på sygedagpenge på grund af børns sygdom er det bl.a. en forudsætning, at barnet er forsikret. Derfor har man ikke noget krav efter tysk ret.
Hjemmehjælp kan i givet fald komme på tale.
Begge ægtefæller arbejder i Tyskland, men bor med barnet i Danmark.
Begge ægtefæller er omfattet af forsikringen i Tyskland, men det er barnet ikke (se oven for.)
Med henblik på sygedagpenge på grund af børns sygdom er det bl.a. en forudsætning, at barnet er forsikret. Derfor har man ikke noget krav efter tysk ret.
Hjemmehjælp kan i givet fald komme på tale.
Det ændrer ikke på vurderingen, at der er tale om enlige forsørgere. Bopæl i Danmark, se oven for.
En enlig forsørger, der bor i Danmark med sit barn, men arbejder i Tyskland, kan ikke få sygedagpenge der, da barnet ikke er bosiddende i Tyskland. I Danmark kan forsørgeren heller ikke få sygedagpenge, da vedkommende arbejder i Tyskland.
Ved et barns normale sygdom er der således ingen muligheder, for at forsørgeren kan få sygedagpenge.
Har man et barn under 18 år med en fysisk eller psykisk sygdom eller en alvorlig kronisk sygdom, kan det evt. lade sig gøre at få en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, men dette kræver i hvert eneste tilfælde en individuel afgørelse fra kommunen.
For handicappede børn, som er afhængig af hjælp, gælder aldersgrænsen på 12 år ikke (både hjemmehjælp og sygedagpenge på grund af børns sygdom.)
En pendler, som bor i Tyskland og arbejder i Danmark og lader sig pleje af en tysk sygeforsikring, har ikke krav på kontantydelser fra denne. Sygedagpenge på grund af børns sygdom er en kontantydelse, som altså ikke kan bevilges i Tyskland, men eventuelt efter dansk ret.
Hjemmehjælp er til gengæld en naturalydelse, som man derfor kan søge og få bevilget.
www.bmfsfj.de - Bundesministerium für Familien, Senioren, Frauen und Jugend
www.eltern.de
www.arbeitskammer.de
www.kind-und-familie.de