Ulykke på vej til arbejde
I Tyskland er en arbejdstager på vej til og fra arbejde automatisk forsikret via sin arbejdsgiver. Hvis der altså sker et uheld, skal det vurderes som en arbejdsskade og afvikles over ”Berufsgenossenschaft”.
I Danmark er arbejdstageren IKKE forsikret via arbejdsgiveren på vej til eller fra arbejde. Denne tid er ren fritid og sker der et uheld, skal det vurderes som fritidsulykke.
En grænsependler har krav på såvel læge- og sygehusbehandling i Tyskland og Danmark når han er udsat for et uheld. Dette er på grundlag af EU forordningen 1408/71, som siger at man er sygesikret over beskæftigelseslandet. Dette ydelseskrav bliver overført til sygesikringen i bopælslandet ved en E106. Arbejdstageren får således udstedt et sygesikringskort fra sygesikringen i bopælslandet, som berettiger til naturalydelser i Tyskland.
Ved et uheld kan arbejdstageren blive behandlet i Danmark og i Tyskland, og viderebehandlingen kan også finde sted i Tyskland. Alle omkostninger er dækket over sygesikringskortene fra Tyskland og Danmark.
For at forbedre den økonomiske situation, er det dog fornuftigt, at tegne en privat ulykkesforsikring.