Arbejdssikkerhed og miljø
Danske arbejdsmiljøregler gælder uanset i hvilke sammenhænge, man arbejder i Danmark. Udenlandske arbejdsgivere og ansatte, der opererer i Danmark, skal ligeledes overholde de danske arbejdsmiljøregler og er ligesom de danske virksomheder underlagt Arbejdstilsynets tilsyn.
Både arbejdsgivere og ansatte har pligter efter arbejdsmiljøloven
Arbejdsgiveren skal sikre, at alle kan arbejde under forhold, der er sikkerheds- og sund-hedsmæssigt fuldt forsvarlige og i overensstemmelse med den danske arbejdsmiljølovgivning. Dermed er arbejdsgiveren forpligtet til at føre tilsyn med arbejdet og sikre, at det udføres forsvarligt. Det indebærer en pligt til at informere de ansatte om de ulykkes- og sundhedsfare, der kan være forbundet med arbejdet samt oplære dem i at udføre arbejdet på en risikofri måde.
De ansatte har pligt til at følge de sikkerhedsregler, der er givet for arbejdet - f.eks. for betjeningen af maskiner. Det gælder også i forhold til eventuelle krav om at benytte handsker, høreværn etc. Ansatte skal desuden medvirke til, at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter hensigten. De ansatte må f.eks. ikke fjerne afskærmning eller sætte udsugningsanlæg ud af funktion. Hvis en ansat bemærker fejl eller mangler i forbindelse med sikkerheden, har vedkommende pligt til at meddele det til sikkerhedsrepræsentanten, ar-bejdslederen eller arbejdsgiveren. Arbejdsgivere såvel som ansatte kan straffes for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Organisering af sikkerhedsarbejdet
Det er et lovmæssigt krav, at alle virksomheder med 10 eller flere ansatte skal have en sikkerhedsorganisation, der varetager det daglige arbejdsmiljøarbejde i virksomheden.
Sikkerhedsorganisationen består af repræsentanter for de ansatte og ledelsen.
I virksomheder med under 10 ansatte skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet ske i samarbejde med arbejdsgiveren og de ansatte. På midlertidige eller skiftende arbejdssteder, herunder byggepladser, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres i en sikkerhedsorganisation, allerede når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftiget på arbejdsstedet. For yderligere information; www.bm.dk, under Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked.
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet er den danske myndighed der har fokus på arbejdsmiljøområdet.
Arbejdstilsynet har til opgave at overvåge og have konstant overblik over dokumentation vedr. arbejdsmiljøet i Danmark ved at indsamle viden og iværksætte mindre udredninger m.m.
Deres mission er at medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved hjælp af effektiv tilsyn, målrettet regulering og informationer. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at private og offentlige virksomheder lever op til arbejdsmiljølovens krav. En virksomhed kan både få anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.
Arbejdstilsynet kan kræve, at forhold, som er i strid med arbejdsmiljølovgivningen, bringes i orden. Hvis en virksomhed, en ansat eller andre ikke lever op til sine pligter efter arbejdsmiljøloven, kan Arbejdstilsynet reagere med en række forskellige tiltag, f.eks. kan Arbejdstilsynet nedlægge forbud mod, at arbejdet fortsættes, før bestemte arbejdsmiljø-problemer er løst.
Nogle af de vigtigste arbejdsmiljøregler er reglerne indenfor;
Ø Maskiner - Maskiner og redskaber skal kunne betjenes, repareres og rengøres, uden at der er risiko for, at medarbejderne kommer til skade. Hvis brugen af en maskine alligevel indebærer en risiko, skal maskinen sikres på bedst tænkelig måde, herunder være forsynet med nødstop og brugsanvisning.
Ø Kemiske stoffer - Arbejde med farlige stoffer og materialer skal planlægges og udføres sådan, at medarbejderne undgår unødige påvirkninger. Arbejdsgiveren skal udarbejde en brugsanvisning for anvendelsen af de farlige stoffer og materialer og instruere de ansatte i, hvordan de skal håndtere dem.
Ø Fysiske belastninger - Unødige fysiske belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger skal undgås. Derfor er det arbejdsgiverens pligt at stille egnede tekniske hjælpemidler som f.eks. sækkevogne og rulleborde til rådighed.
Ø Støj - Det gennemsnitlige støjniveau i løbet af en arbejdsdag skal begrænses mest muligt og må højest være 85 decibel.
Ø Psykiske belastninger - I alle typer job kan der forekomme belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Det skal arbejdsgiveren være opmærksom på og evt. træffe foranstaltninger i forhold til.
Ø Hviletidsregler - Det er hovedreglen, at arbejdstiden skal tilrettelægges sådan, at ansatte får en samlet hviletid på mindst 11 timer pr. døgn. Ud over den daglige hviletid skal ansatte have minimum et fridøgn pr. uge. Ansatte har pligt til at overholde hviletidsreglerne.
Ø Velfærdsforanstaltninger - Velfærdsforanstaltninger er ikke kun et krav på faste arbejdssteder. På byggepladser og lignende arbejdssteder skal arbejdsgiveren bl.a. ofte sørge for, at de ansatte under arbejdet har adgang til toilet, spiserum og drikkevand, håndvask, omklædningsrum samt brusebad og soveplads afhængig af arbejdets karakter.
På Arbejdstilsynets hjemmeside, www.at.dk, findes der yderligere oplysninger.
Arbejdstilsynet bruger forskellige tilsynsmetoder, som der er fastsat særlige kvalitetsprocedurer for. Arbejdsmiljøloven er den samme for alle virksomheder uanset branche og størrelse. Arbejdsmiljøkravene er altså de samme uanset, hvilken tilsynsmetode Arbejdstilsynet bruger.
Følgende tilsynsmetoder anvendes:
Ø Screening som er en hurtig gennemgang af virksomhedernes arbejdsmiljø med henblik på at vurdere, om virksomhederne har behov for et mere gennemgribende tilsyn.
Ø Tilpasset tilsyn er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i, at virksomhederne har forskellige forudsætninger for at forbedre arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet afpasser derfor både tilsynet og reaktionen på eventuelle arbejdsmiljøproblemer til den enkelte virksomhed. For at kunne gøre det, bliver virksomhederne inddelt i tre niveauer.
Ø Detailtilsyn er tilsyn med akutte arbejdsmiljøproblemer og særlige problemområder, herunder undersøgelse af arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og klager.
Ø Leverandørtilsyn er tilsyn med, at leverandører af f.eks. maskiner og sundhedsskadelige stoffer overholder arbejdsmiljølovens krav til produkterne
Ø Tilsyn med projekterende og rådgivende er tilsyn med de projekterendes og rådgivendes pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven.
Ø Specialtilsyn er tilsyn med elevatorer, kedler, beholdere, rørsystemer, naturgasanlæg, risikovirksomheder og genlaboratorier.
Læs mere på www.at.dk
Arbejdstilsynet skal via tilsynene medvirke til, at arbejdsmiljøet på virksomheder med det mest belastede arbejdsmiljø forbedres. Via anvendelse af Arbejdstilsynets forskellige tilsynsmetoder og reaktionstyper samt efterfølgende kontrol skal det således sikres, at konstaterede arbejdsmiljøproblemer og problemer med virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøarbejde løses.
Arbejdstilsynet har ansvar for udarbejdelse af de danske arbejdsmiljøregler, herunder ved inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Heri indgår at forestå det lovforberedende arbej-de ved ændringer i Arbejdsmiljøloven, at udmønte regelændringer i bekendtgørelser samt at forhandle og implementere EU- direktiver.
Til understøttelse af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde udarbejder Arbejdstilsynet informationsmaterialer bl.a. om fortolkning af arbejdsmiljøregler, Arbejdstilsynets tilsyn samt væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for forskellige brancher. Endvidere udvikler Arbejdstilsynet løsninger, der giver brugerne mulighed for at kommunikere elektronisk med Arbejdstilsynet og derigennem indhente relevante oplysninger.
Arbejdstilsynet er myndighed for arbejdsmiljøområde indsatsen, der varetager godkendelsesordninger, f.eks.. bindende forhåndbesked, arbejdsmiljøuddannelser samt kategoriserer virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde via "smileys".
Deres vision er at fokusere på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og rette indsatsen mod virksomheder med belastede arbejdsmiljø.
Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. De har indgået en fireårig resultatkontrakt med Beskæftigelsesministeriet for perioden 2005-08. Heraf fremgår, hvilke resultater Arbejdstilsynet skal nå i perioden - herunder de sagsbehandlingstider, som Arbejdstilsynet skal overholde for at sikre en hurtig, smidig og effektiv sagsbehandling.
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet er en offentlig myndighed, der behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, samt forvaltningsretlige spørgsmål, der knytter sig hertil.
Klagenævnet er uafhængigt dvs. at nævnet ikke er bundet af instrukser eller udtalelser fra myndigheder eller andre om den enkelte sags behandling og afgørelse. Klagenævnet er dog bundet af de regler, der vedtages af Folketinget eller som fastsættes administrativt med hjemmel i lov.
Klagenævnet består af:
1 formand
10 medlemmer udpeget blandt arbejdsmarkedets parter
3 sagkyndige uden stemmeret.
Det er klagenævnets opgave at være garant for retssikkerheden og sikre ligebehandling.
Sagens forberedelse
Klagenævnet har sammen med klagen fået alle papirer i sagen fra Arbejdstilsynet. Alle papirerne gennemgås af sekretariatet. Forinden sendes sagen til høring hos sagens parter. Sagens parter er klager, som typisk er en virksomhed samt de ansatte/sikkerhedsrepræsentanterne på den pågældende virksomhed. Parterne kan være repræsenteret ved deres faglige organisationer.
Sekretariatet udarbejder et oplæg, som danner grundlag for sagens behandling i nævnet.
Sagens afgørelse
Klagesager afgøres på et møde i Arbejdsmiljøklagenævnet. I mødet deltager formanden eller stedfortræderen og de beskikkede medlemmer eller disses stedfortrædere. I nogle sager har formanden en særlig kompetence til at træffe afgørelser på nævnets vegne, f.eks. i sager om efterkommelsesfrister og behandling af for sent indgivne klager.
Nævnets afgørelse kan gå ud på,
- at Arbejdstilsynets afgørelse fastholdes helt eller delvist
- at Arbejdstilsynets afgørelse ændres helt eller delvist
- at klagesagen sendes tilbage til Arbejdstilsynet til fornyet behandling.
Skriftlig afgørelse
Efter mødet modtager sagens parter en skriftlig afgørelse. Afgørelsen skal begrundes. Begrundelsen indeholder en henvisning til de omstændigheder, som nævnet har lagt vægt på, og en gennemgang af de regler, der er anvendt.
Andre klagemuligheder
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der kan dog klages til Folketingets Ombudsmand, og der kan anlægges en retssag mod klagenævnet ved Landsretten.
Yderligere informationer findes på www.ama.dk
Arbejdsmiljøinstituttet
Arbejdsmiljøinstituttet er et sektorforskningsinstitut under Beskæftigelsesministeriet. Der skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.
Instituttet er også et nationalt center for arbejdsmiljøforskning. Det betyder, at instituttet udfører strategisk forskning og medvirker til at sikre den størst mulige koordinering af dansk arbejdsmiljøforskning. Desuden skal instituttet overvåge den internationale arbejdsmiljøforskning og miljøudviklingen i ind- og udland. Yderligere information findes på www.ami.dk
Arbejdsmedicinske klinikker
De arbejdsmedicinske klinikker er placeret på sygehusene. De kan have forskellige beteg-nelser: Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Arbejdsmedicinsk afdeling eller som nævnt Arbejdsmedicinsk Klinik.
Klinikkernes arbejdsopgaver
Personalet på de arbejdsmedicinske klinikker skal undersøge, om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er årsag til en sygdom. Den enkelte medarbejder på en virksomhed kan henvende sig til en arbejdsmedicinsk klinik eller blive henvist af f.eks. sin læge, sikkerhedsorganisationen eller fagforeningen.
Formålet med klinikkerne
Formålet med de arbejdsmedicinske klinikker er at finde ud af, om den ansattes problemer skyldes arbejdet. Dette gøres ved at;
· holde møder med Arbejdstilsynet og forsøge at forbedre arbejdsmiljøet.
· rådgive om fremtidige erhvervsmuligheder (revalidering og arbejdsprøvning sker gennem kommunen).
· informere arbejdspladserne om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer.
Det er den, der henvender sig, der afgør, om den arbejdsmedicinske klinik skal gå videre til f.eks. virksomheden, sikkerhedsorganisationen eller Arbejdstilsynet for at søge at ændre arbejdsmiljøet. Yderligere oplysninger findes på www.ouh.dk/webmasterhandicap.asp?id=149176
BST
BST står for bedriftssundhedstjeneste. Tjenestens primære opgave er at rådgive virksomheder om arbejdsmiljøspørgsmål. Bedriftssundhedstjenesten arbejder ofte tæt sammen med virksomhedens sikkerhedsorganisation. Den danske BST-ordning er fastlagt i arbejdsmiljølovgivningens lov om arbejdsmiljø § 13, arbejdsministeriets BST bekendtgørelse samt Arbejdstilsynets vejledende retningslinjer. Disse regler pålægger alle virksomheder i nærmere specificerede brancher en pligt til at have bedriftssundhedstjeneste.
Virksomheder kan opfylde denne pligt ved at tilslutte sig et BST-center. Større virksomheder har desuden mulighed for at etablere en virksomhedsintern bedriftssundhedstjeneste. Bedriftssundhedstjenesterne ejes primært af de virksomheder, der er tilsluttet den enkelte bedriftssundhedstjeneste. Og er derfor ikke en offentlig myndighed, men en medlemsejet rådgivningsvirksomhed.
BST-pligten udfases
Den 9. juni 2004 vedtog Folketinget en ny arbejdsmiljøreform, som indebærer vidtgående ændringer for bedriftssundhedstjenestens opgaver. Det er BST-pligten for virksomhederne der gradvist bliver udfaset over 4 år - frem til år 2008 - til gengæld kan Arbejdstilsynet fremover tilbyde virksomhederne at søge hjælp hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Der bliver således åbnet op for, at andre end de hidtidige BST-enheder kan servicere virksomhederne med at yde rådgivning til forbedring af arbejdsmiljøet.
Kort sagt sker følgende ændringer vedrørende BST-pligten:
· Virksomheder, der har opnået et arbejdsmiljøcertifikat, er ikke pligtige til at være omfattet af BST-systemet fra 1. januar 2005.
· Virksomhedens BST-pligt ophører ligeledes, når virksomheden er screenet af Arbejdstilsynet.
For yderligere oplysninger; www.folketinget.dk
Hvis nogle forhold vurderes ikke at være i orden, vil virksomheden efterfølgende få et "Tilpasset tilsyn". Ved et tilpasset tilsyn får Arbejdstilsynet mulighed for at give enten problem-påbud eller periodepåbud, hvor virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Læs mere på www.bst-foreningen.dk.
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.
Rådet følger kontinuerligt udviklingen inden for arbejdsmiljø og rådgiver løbende beskæftigelsesministeren. På den måde deltager rådet aktivt i at tilrettelægge og gennemføre den samlede arbejdsmiljøindsats.
Udover at rådgive ministeren drøfter Arbejdsmiljørådet også på eget initiativ spørgsmål, som de finder af betydning for arbejdsmiljøet. Herefter udtaler rådet sig til beskæftigelsesministeren.
Rådet er en del af det samlede danske arbejdsmiljøsystem, og i rådet sidder der repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra det private og offentlige arbejdsmarked. Yderligere information kan læses på www.amr.dk
Branchearbejdsmiljørådet
Arbejdsministeren har godkendt 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR), som afløser de hidtidige branchesikkerhedsråd.
BAR´ene står for udarbejdelse af information og vejledninger, f.eks. vejledninger om arbejdspladsvurderinger. Desuden er BAR med til at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, foreslå forskningsprojekter samt gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.
BAR' ene er et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere inden for de enkelte brancheområder. De skal medvirke til at løse arbejdsmiljøspørgsmål inden for de enkelte brancher. Det kan bl.a. ske ved at;
udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksom-hedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV),
kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelsen af branchedokumentation,
stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte forskningsprojekter, og
udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter
Se nærmere herom i Arbejdsmiljøloven, Kap. 3, §§ 14 og 14 a
Kommunernes Landsforening er repræsenteret i alle BAR. Parterne på det offentlige område - dvs. Finansministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, FTF, AC, Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel - har aftalt, at der oprettes ét fælles sekretariat for disse BAR. Dette er under navnet Arbejdsmiljøsekretariatet oprettet på selvstændig adresse. Yderligere oplysninger fås på www.bar-web.dk
Kilder:
www.at.dk
www.bm.dk
www.ama.dk
www.ami.dk
www.bstforeningen.dk
www.bar-web.dk
www.ouh.dk/webmasterhandicap.asp?id=/149176
www.amr.dk
www.folketinget.dk