Fleksjob

Fleksjob er job på særlige vilkår med offentligt tilskud for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Kommunen tilbyder fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og hvor det heller ikke via f.eks. revalidering er muligt at omplacere eller opkvalificere til beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension og heller ikke er i stand til at fastholde eller opnå be-skæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for;

- ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob eller

- støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser kan der ikke gives tilbud om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende, på skibsværfter omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustriens eller inden for kulindustrien omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

Arbejdet tilrettelægges efter individets behov for at blive skånet. Der er også mulighed for at aftale en daglig nedsat arbejdstid uden at få nedsat lønnen. Arbejdsvilkårene fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer.

Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og de øvrige arbejdsvilkår, herunder også arbejdstiden, som regel efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. Ved en ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Normalt er det den kommune, hvor personen med nedsat arbejdsevne bor, der tildeler fleksjob. Kommunen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren og får en del af udgiften refunderet hos staten. Staten har en særlig fleksjobordning, hvor arbejdsgiveren kan få dækket den del af de lønudgifter som kommunen ikke giver tilskud til.

Personer ansat i fleksjob, bevarer deres ret til fleksjob tilskud hvis de flytter til en anden kommune.

For personer, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt kontaktforløb, med henblik på at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle samtaler med personen, senest hver gang personen sammenlagt i 3 måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse regnet fra første gang personen blev visiteret til fleksjob. Perioder med ledighedsydelse eller særlig ydelse under barsel medregnes ikke.

Personer der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltage i uddannelser i op til 6 uger. Kommunen yder tilskud til dækning af evt. deltagerbetaling. Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Under uddannelsen skal den ledige dog stå til rådighed for fleksjob.

Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 må-neder, har personen igen ret til selvvalgt uddannelse.

Kommunen kan give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Her kan handicapkonsulenten (der for tiden er ansat hos AF, men efter 1. januar 2007 er kommunalt ansat i jobcentrene) være en meget stor hjælp både med hensyn til tildeling af hjælpemidler og til en personlig assistance i løbet af fleksjobperioden.

Kommunen yder hjælp, når anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Kommunen yder hjælp uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Kommunen giver tilskud til personer som ikke modtager førtidspension, men driver en selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i sin virksomhed.

Dog kan denne form for støtte først tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse.

Der kan ydes støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Ved selvstændig virksomhed forstås, at pågældende udøver virksom-hed ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Ret til støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hoved-beskæftigelse, er betinget af at vedkommende;

- er beskæftiget ved selvstændig virksomhed her i landet,

- ikke modtager støtte til selvstændig virksomhed i medfør af lov om aktiv socialpolitik og

- ikke modtager delpension, efterløn eller fleksydelse.

Den selvstændige skal over for kommunen godtgøre, at vedkommende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne.

En forudsætning for fortsat at få fleksydelse, er at virksomhedens over- og underskud oplyses til skattevæsenet samt at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag.

Ved sager om fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter sagen sidst har været vurderet.

Fra 1. januar 2007 er det kommunerne der tager sig af administrationen af fleksydelser. På nuværende tidspunkt er det både kommunerne og arbejdsdirektoratet der administrerer ydelsen, og det skaber ofte en del forvirring blandt borgerne der mangler information.

Hvis en EU- borger arbejder i et andet EU- land, så er vedkommende omfattet af EU- for-ordning nr. 1612/68, artikel 7, stk. 2. om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU´s grænser. I EU- forordningen, står der at;

1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, ikke på grund af sin nationalitet må behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejds-tagere med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse.

2. Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere.

3. Arbejdstageren har samme ret til på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsessituationer, omskolings- og revalideringscentre.

Ud fra EU- direktiverne er en tysk statsborger berettiget til de samme vilkår som en dansk statsborger, ellers er det i strid med reglerne omkring fri bevægelighed og diskrimination.

Hvis arbejdstageren har bopæl i Tyskland og arbejder i Danmark og er EU- borger, har vedkommende samme rettigheder som en arbejdstager i Danmark. Hvis vedkommende skulle komme ud for en arbejdsskade eller sygdom og er sygesikret i Danmark, har personen de samme rettigheder som en dansk statsborger. Dermed er vedkommende berettiget til sygedagpenge i Danmark. Ved nedsat erhvervsevne kan vedkommende også blive visiteret til et fleksjob hvis kriterierne dertil er opfyldt.

Hvis en arbejdstager har bopæl i Danmark og arbejder i Tyskland og er EU-borger, har vedkommende de samme rettigheder som en arbejdstager i Tyskland. Og er omfattet af reglerne for grænsearbejdere i EØF-forordningen om de sociale sikringsordninger, hvis vedkommende er beskæftiget i et andet medlemsland.

Det betyder, at arbejdstageren bliver omfattet af beskæftigelseslandets regler om bl.a. sygedagpenge og ydelser, der har til sigte at bevare eller forbedre erhvervsevnen. Grænsependlere med arbejde i en anden medlemsstat vil derfor miste retten til sociale sikringsydelser efter de danske regler - herunder fleksjob. En person der bor i Danmark og er arbejdstager i Tyskland, kan ikke få sin ret til fleksjob flyttet til Tyskland, da ordningen ikke eksisterer der.

Hvis vedkommende mister sit job i Tyskland pga. en arbejdsskade, kan vedkommende få erstatning via sin arbejdsulykkesforsikring i Tyskland, eller få pension fra Tyskland hvor vedkommende kan være bedre stillet end under danske regler. Arbejdstageren i Tyskland har fortsat krav på sygedagpenge fra Tyskland, indtil den lovpligtige periode på 78 uger ophører. Vedkommende kan efter periodens udløb overgå til sociale ydelser i Danmark. Hertil kommer, at beregning af tilskud m.v. i forbindelse med fleksjob skal ske i forhold til dansk lov.

Vedkommende kan ikke få pension eller anden ydelse fra Tyskland og samtidig have et fleksjob i Danmark. Da det er bopælslandets lovgivning der gælder, og derved er ved-kommende omfattet af dansk lovgivning.

Hvis arbejdsulykken sker i Tyskland, så er det den tyske arbejdsulykkesforsikring der dækker. Se reglerne for arbejdsulykkesforsikringer på hjemmesiden under social forsik-ring.