Dette er tekstversionen af Familieydelser Børnefamilieydelse Barselsdagpenge
Klik her for at komme til den grafiske version af Familieydelser Børnefamilieydelse Barselsdagpenge

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Familieydelser Børnefamilieydelse Barselsdagpenge


Familieydelser generelt

Familieydelser reguleres under forordning (EØS) 1408/71 og senere (som status ser ud i januar 2010 formodentlig fra og med foråret 2010) under forordning (EF) Nr. 883/2004.

De er reguleret efter klare principper.

Familieydelser er hovedsagelig børnefamilieydelse (Kindergeld) og barselsdagpenge (Elterngeld).

Forordningen udelukker principielt dobbeltydelser. Alt afhængig af forældrenes arbejdsmæssige situation kan der alligevel opstå dobbeltkrav.

Hvis der opstår dobbeltkrav, fastlægger forordningen en prioritetsorden for, hvem det påhviler at udrede ydelserne. Den ene medlemsstat er således prioritært forpligtet til at udrede ydelserne, mens der påhviler den anden stat en sekundær forpligtelse.

Den prioritært forpligtede medlemsstat udbetaler ydelserne op til det beløb, der er fastlagt i de retningslinjer, der gælder i den pågældende stat. Den stat, som ikke er udpeget som prioritært forpligtet, betaler differencen op til det beløb, der gælder i den pågældende stat, såfremt der foreligger en sådan difference.

I henhold til forordningen er det som hovedregel beskæftigelsesstaten, som skal udrede ydelserne. Men har man krav på en ydelse i bopælsstaten, som ikke findes på tilsvarende vis i beskæftigelsesstaten, er bopælsstaten forpligtet til at udrede en sådan ydelse (f.eks. tysk Kindergeld til børn over 18 år).

 

Ved bopæl i Tyskland gælder f.eks. følgende:

 

Ved bopæl i Danmark gælder følgende:

 

 

Nærmere oplysninger om børnefamilieydelse/Kindergeld

Under Publikationer på www.pendlerinfo.org kan man downloade to brochurer med udførlig information om Kindergeld og børnefamilieydelse.

I Tyskland udbetales der Kindergeld i medfør af loven "Einkommenssteuergesetz", undtagelsesvis dog i medfør af loven "Bundeskindergeldgesetz".

I Danmark udbetales der børnefamilieydelse i medfør af "bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse".

For grænsegængeres vedkommende udredes ydelserne som hovedregel i henhold til gældende EU-forordning. Denne går forud for nationale bestemmelser.

Alligevel kan yderligere danske eller tyske regler komme til anvendelse, som dog aldrig stiller grænsegængerne dårligere end fastlagt i EU-forordningen. Det er vigtigt, at grænsegængere er opmærksomme på problemstillingen Kindergeld/børnefamilieydelse og får afklaret deres individuelle forhold.

 

Nærmere oplysninger om Elterngeld / barselsdagpenge

I Tyskland udbetales der Elterngeld i medfør af loven "Gesetz zum Elterngeld und zur Elternzeit (Bundeselterngeld- und Elternzeitgesetz - BEEG)". Barselsdagpengene i Danmark udbetales i medfør af "lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel".

Også her har reglerne i EU-forordningen forrang for nationale regler

Selve Elternurlaub/barselsorloven følger dog bestemmelserne i beskæftigelseslandet.

Hvilket land der er forpligtet til at udrede ydelserne, fremgår af førnævnte principper og de pågældende prioriteringsregler.

Sammenfattende kan man sige følgende.

Ved bopæl i Tyskland:

    1. Hvis begge forældreparter er beskæftiget i Danmark, udbetales der kun danske barselsdagpenge.

    2. Hvis en forældrepart er beskæftiget i Danmark, og den anden ikke har et ansættelsesforhold omfattet af de sociale sikringsordninger i Tyskland, bliver der først udbetalt danske barselsdagpenge, og en eventuel difference betales af Tyskland.

    3. Hvis en forældrepart arbejder i Danmark, og en forældrepart har et ansættelsesforhold omfattet af de sociale sikringsordninger i Tyskland, bliver der først udbetalt tysk Elterngeld, og en eventuel difference betales af Danmark.

Administrationen af reglerne kan dog variere fra kommune til kommune.

Ved bopæl i Danmark:

    1. Hvis begge forældreparter er beskæftiget i Tyskland, udbetales der kun tysk Elterngeld.

    2. Hvis en forældrepart er beskæftiget i Tyskland, og den anden ikke har et ansættelsesforhold omfattet af de sociale sikringsordninger i Danmark, bliver der først udbetalt tysk Elterngeld, og en eventuel difference betales af Danmark.

    3. Hvis en forældrepart arbejder i Tyskland, og den anden har et ansættelsesforhold omfattet af de sociale sikringsordninger i Danmark, bliver der først udbetalt danske barselsdagpenge, og en eventuel difference betales af Tyskland.

 

 

Barselsorlov

Barselsorlov i Danmark, generelt

Forældre har en række muligheder for selv at planlægge barselsorloven og den efterfølgende forældreorlov. Forældre har ret til tilsammen 52 ugers orlov med barselsdagpenge i forbindelse med fravær på grund af barsel eller adoption.

Barnets mor har ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen samt 14 ugers orlov efter fødslen eller ved barnets modtagelse i hjemmet (barselsorlov). Af disse 14 uger har hun pligt til fravær i 2 uger efter fødslen. Derudover har hun ret til 32 ugers orlov mellem barnets 14. uge og 9. år

Barnets far har ret til fravær i sammenhængende 2 uger efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen (fædreorlov).

Forældrene har begge, efter den 14. uge efter fødslen, og indtil barnet fylder 9 år, en individuel ret til orlov i 32 uger (forældreorlov) hvilket vil sige at forældrene har tilsammen ret til 84 ugers fravær (4+2+14+32+32), men de har kun ret til sammenlagt at modtage dagpenge i 52 uger- (4+2+14+32).

Forældrene har ret til at forlænge de 32 ugers orlov til 40 ugers orlov. Er der tale om lønmodtagere i job kan de 32 ugers orlov forlænges til 46 uger.

Dersom dagpengeperioden forlænges, foretages der med virkning fra forlængelsestidspunktet en nedsættelse af dagpengene, således at der maximale beløb, der udbetales, svarer til dagpengene i 32 uger.

Alternativt kan den ene af forældrene (gælder ikke for ledige) vælge at gemme mellem 8 og 13 uger af sin orlov til senere. Dette kræver ikke arbejdsgiverens accept. Det eneste krav er, at orloven skal holdes i sammenhæng, og at den bliver brugt inden barnet fylder 9 år.
Hvis arbejdsgiveren accepterer at forældrene udskyder op til 32 uger af orloven, kan det lade sig gøre, ugerne kan afvikles drypvis indtil barnet fylder 9 år.

Der gælder en række minimumsregler for, hvornår arbejdsgiveren skal underrettes.

Moderen skal underrette arbejdsgiveren tre måneder før fødselstermin om graviditeten og om hun vil udnytte fraværsugerne inden terminen.

Faderen skal underrette arbejdsgiveren fire uger før fødslen, hvis han ønsker at holde to ugers barselsorlov i forbindelse med fødslen.

Både moderen og faderen skal inden otte uger efter at barnet er født underrette arbejdsgiverne om, hvor meget orlov de vil holde, og hvornår de vil holde den.

 

Forældreorlov i Tyskland, generelt

Arbejdstagere i et ansættelsesforhold har som hovedregel ret til forældreorlov, hvis de bor med deres biologiske barn eller et barn, som opfylder forudsætningerne, på én adresse og passer og opdrager det.

Man har ret til forældreorlov, indtil barnet fylder tre år. De perioder, hvor man er beskyttet mod opsigelse på grund af barsel, modregnes begrænsningen. Forældreorloven kan fordeles på to perioder. Fordeling på yderligere perioder er kun mulig med arbejdsgiverens samtykke.
Har man flere børn, har man ret til forældreorlov for hvert barn, også selv om forældreorlovsperioderne overlapper hinanden.
Hvis man har adopterede børn eller børn i fuldtids- eller adoptionspleje, kan der bevilges forældreorlov i op til tre år efter at barnet er optaget i familien, dog maksimalt indtil barnet fylder otte år.

 

Arbejdstidsregler under forældreorloven, generelt

Under forældreorloven må en arbejdstager højst arbejde 30 timer om ugen. Deltidsarbejde hos en anden arbejdsgiver eller selvstændig beskæftigelse kræver arbejdsgiverens tilladelse.
Under forældreorloven kan arbejdstageren i alt søge om at få nedsat arbejdstiden to gange. Arbejdsgiver og arbejdstager skal opnå enighed om en sådan ansøgning inden for fire uger.

Der gælder følgende forudsætninger for retten til nedsat arbejdstid:

 

Anmeldelse af forældreorlov

Forældreorloven skal begæres over for arbejdsgiveren senest syv uger før påbegyndelse. Så hvis man ønsker at holde forældreorlov i umiddelbar forlængelse af fødslen eller af den periode, hvor man er beskyttet mod opsigelse på grund af barsel, skal ansøgningen forelægges for arbejdsgiveren syv uger før fødslen eller før den periode, hvor man er beskyttet mod opsigelse på grund af barsel, udløber. Overholdes anmeldelsesfristen på syv uger ikke, forskydes tidspunktet for forældreorlovens begyndelse tilsvarende. Foreligger der særlige grunde, f.eks. for tidlig fødsel i forhold til faderens forældreorlov, kan fristen undtagelsesvist også være kortere.

Samtidig med den skriftlige anmeldelse, skal man lægge sig bindende fast på, i hvilke perioder inden for to år man ønsker at tage forældreorloven. Forældre bør som hovedregel kun anmelde deres forældreorlov for to år, så de er mere fleksible i forhold til det tredje år. Ansøger en forældrepart kun om forældreorlov, til barnet fylder 1 år, giver vedkommende således afkald på at gøre brug af forældreorloven i den resterende periode af det fastlagte toårige forløb. Det vil da kun være muligt at bringe forældreorloven til ophør før tiden eller forlænge den inden for denne periode, hvis arbejdsgiveren giver sin tilladelse. Forældreorlov, der ikke er gjort brug af inden for det toårige forløb, kan forskydes til et senere tidspunkt med arbejdsgiverens tilladelse, indtil barnet fylder otte år.

Dør barnet under forældreorloven, ophører denne senest tre uger efter barnets død. Arbejdstageren skal uden ugrundet ophold oplyse ændringer vedrørende berettigelsen til forældreorlov. Arbejdsgiveren skal attestere arbejdstageren forældreorloven.

 

Ret til ferie under forældreorloven

Under forældreorloven kan ferien for ferieåret forkortes med 1/12 for hver fulde måned af forældreorloven, medmindre arbejdstageren fortsat er deltidsansat.
Er den fulde ferie ikke bevilget før forældreorlovens begyndelse, skal restferien bevilges efter forældreorloven i indeværende eller det efterfølgende ferieår.
Ophører ansættelsesforholdet under forældreorloven, eller fortsætter det ikke efter forældreorloven, skal arbejdsgiveren betale den endnu ikke bevilgede ferie.
Er der bevilget mere ferie før forældreorlovens begyndelse, end arbejdstageren havde krav på, kan arbejdsgiveren forkorte ferien efter forældreorloven med de feriedage, der er bevilget for meget.

 

Beskyttelse mod uberettiget opsigelse under forældreorloven

Under forældreorloven og fra og med det tidspunkt, hvor forældreorloven begæres, dog maksimalt otte uger før forældreorlovens begyndelse, må arbejdsgiveren ikke opsige ansættelsesforholdet. Den øverste myndighed på delstatsplan kan undtagelsesvist erklære opsigelser for lovlige.

Ved forældreorlovens ophør kan arbejdstageren kun opsige ansættelsesforholdet med en opsigelsesfrist på tre måneder.

 

Retsgrundlag

Bundeselterngeld- und Elternzeitgesetz - BEEG

Kontaktsteder og yderligere informationer

Man kan finde vigtige adresser og informationer på følgende internetsider:

den slesvig-holstenske delstatsregerings hjemmeside, www.schleswig-holstein.de

hjemmesiden for det tyske forbundsministerium for familier, seniorer, kvinder og unge, www.bmfsfj.de

styrelsen for sociale tjenester i Slesvig-Holsten, www.lasd-sh.de

 

Særligt for grænsependlere

Arbejder én forældrepart i Danmark og én forældrepart i Tyskland, er der også mulighed for at dele forældreorloven op. Men her må det ikke komme til dobbeltydelser, der må altså ikke forekomme samtidige betalinger af ydelser fra begge lande, og forældrene må heller ikke holde orlov samtidig. Da det er vanskeligt at forklare disse regler på en alment forståelig måde, må der søges rådgivning i hvert enkelt tilfælde.




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk