Hvad er A- og B-skat?

I det danske skattesystem findes to forskellige former for indkomster, nemlig:

A-indkomst som er:
- løn
- dagpenge, f.eks. sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge
- pensioner
- honorarer
- feriegodtgørelse
- SU (statens uddannelsesstøtte)
- m.v.

Af disse indkomster betales der A-skat.

B-indkomst er:
Når man får udbetalt hele beløbet og så selv skal sørge for at indbetale skat.
B-indkomst gælder typisk for
- selvstændige erhvervsdrivende

og derudover
- kapitalindkomster der ikke automatisk oplyses
- underholdsbidrag
- børnebidrag m.m.
- civil værnepligt
- løn som hushjælp, når arb.giver ikke kan fradrage nogen del af lønnen
- vederlag der modtages fra en forening for udført frivilligt arbejde

Af disse indkomster betales der B-skat.

Ud over disse begreber findes der yderligere tre begreber, nemlig:

• Personlig indkomst hvori indgår:

A-indkomst, underholdsbidrag, fri bolig, telefon, firmabil
og andre personalegoder
herudover kan man fratrække bidrag til kapitalpensionsordninger
man selv har tegnet (max. 43.100 pr. år (2007))

• Kapitalindkomst som er både indtægter og udgifter

Indtægterne er bl.a.:
Renteindtægter af bankindestående, obligationer, aktier, pantebreve.
Udgifterne er bl.a.:
Renteudgifter af gæld til bank, realkreditinstitutter, pantebreve, studie-
lån og anden gæld.

• Ligningsmæssige fradrag hvori bl. a. indgår:

Befordring, fagligt kontingent inkl. bidrag til a-kasse, efterlønsordning
og fleksydelse samt ansattes betaling vedr. Pc-ordning
Div. andre fradrag som ikke indgår i ovenstående og som overstiger 5000 kr.

Tilsammen udgør disse tre punkter den skattepligtige indkomst, hvilket er den
indkomst der lægges til grund for skatteberegningen.