Sygesikring ved ferie for grænsependler med arbejde i Danmark
Familien er bosat i Tyskland og den ene af ægtefællerne er hjemmegående.
Den anden ægtefælle arbejder i Danmark.
Da den ene ægtefælle arbejder i Danmark og således er sygeforsikret her, og den anden ægtefælle er hjemmegående, er den hjemmegående ægtefælle og hjemmeboende børn medforsikret hos den i DK arbejdende ægtefælle. Den i Danmark arbejdende ægtefælle er forsikret i den kommune, hvor arbejdsgiverens firma har domicil.
Ved en ferie/rejse til Danmark, hvor kun den hjemmegående ægtefælle og hjemmeboende børn rejser, medens den udearbejdende ægtefælle ikke er med, er en kopi af den i Danmark arbejdende ægtefælles gule sygesikringskort tilstrækkeligt.
Ved en ferie/rejse til et EU/EØS land eller Schweiz, hvor den hjemmegående ægtefælle og hjemmeboende børn rejser, skal den rejsende del af familien have udstedt et EU-sygesikringsbevis.
EU-sygesikringsbeviset udstedes af den kommune, hvor den i Danmark arbejdende ægtefælle er forsikret.
Ved en ferie/rejse i mindre en 4 uger inden for EU/EØS landene eller Schweiz gælder i dette tilfælde det gule sygesikringskort for den i Danmark arbejdende ægtefælle, medens den øvrige del af familien kun kan benytte et EU-sygesikringsbevis (EHIC Europäische Krankenversicherungskarte). Dette bevis udstedes af den kommune, hvori den i Danmark arbejdende ægtefælle er forsikret.
Ved en ferie/rejse af en varighed på mere end 4 uger og som går til et EU/EØS medlemsland eller Schweiz skal et EU-sygesikringskort udstedes af den kommune hvori den i Danmark arbejdende ægtefælle er forsikret, medens den øvrige del af familien kun kan benytte et EU-sygesikringsbevis (EHIC, Europäische Krankenversicherungskarte). Dette bevis udstedes af den kommune, hvori den i Danmark arbejdende ægtefælle er forsikret.
Går ferien/rejsen til et ikke EU EØS land gælder hverken det normale gule sygesikringskort eller EU sygesikringskortet, og man må derfor tegne en privat sygesikring for alle i familien.
Familien er bosat i Tyskland og hustruen eller manden har et almindeligt job, (ikke 400 Euro), medens den anden ægtefælle arbejder i Danmark.
Da manden eller hustruen arbejder i Danmark og således er sygeforsikret her, og den anden ægtefælle er udearbejdende, er den i Tyskland arbejdende ægtefælle og hjemmeboende børn forsikret i Tyskland ifølge den tyske lovpligtige sygeforsikring.
Den i Danmark arbejdende ægtefælle vil også være forsikret i Tyskland gennem en E 106 fra den kommune i Danmark, hvori den pågældende er forsikret.
Ved en ferie/rejse i mindre en 4 uger inden for EU/EØS landene eller Schweiz gælder i dette tilfælde det normale gule sygesikringskort for den i Danmark arbejdende ægtefælle og det tyske internationale sygesikringskort EHIC (Europäische Krankenversicherungsausweiss) som udstedes af den tyske sygekasse (Krankenversicherung) for resten af familien.
Ved en ferie/rejse af en varighed på mere end 4 uger og som går til et EU/EØS medlemsland eller Schweiz skal der for den i Danmark arbejdende ægtefælle udstedes et EU-sygesikringskort af den kommune, hvor den pågældende er forsikret. Den i Tyskland arbejdende ægtefælle og den øvrige del af familien skal have udstedt et EHIC (Europäische Krankenversicherungskarte). Dette udstedes af den tyske sygekasse.
Går ferien/rejsen til et ikke EU/EØS land eller Schweiz gælder hverken det normale gule sygesikringskort, EU sygesikringskortet eller EHIC-kortet, så man skal derfor tegne en privat sygesikring for hele familien.
Siden er sidst opdateret 02-12-2008.Infocenter
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tlf.: +45 74 67 05 01 | region@sjsl.regionsyddanmark.dk