Lastbilchauffører

Arbejdstagere beskæftiget i det internationale transporterhverv

Arbejdstagere med bopæl i Tyskland og arbejdsgiver med hjemsted i Danmark

For lastvognschauffører med bopæl i Tyskland og arbejdsgiver med hjemsted i Danmark gælder der særlige regler med hensyn til skat og social sikring. Denne erhvervsgruppe kan ikke sammenlignes med grænsependle-re eller indenlandske arbejdstagere.

Skat
Som følge af overenskomsten mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark med henblik på at undgå dobbeltbeskatning af indkomst og formue samt af dødsboer, arv og gave og med henblik på at yde bi-stand i skattesager af 22. november 1995 (BGBl. 1996 II s. 2566 pp, dobbeltbeskatningsoverenskomst) og den heraf følgende forvaltningspraksis opdeles skattebyrden på indkomsten procentuelt mellem bopæls- og beskæf-tigelseslandet på baggrund af den dokumenterede arbejdstidsfordeling.
I praksis skal man på grundlag af kørsels- og timedokumentation, der skal gemmes, dokumentere den ind-komst, der skal beskattes, over for skattevæsenet.
Arbejde udført i tredjelande og indkomst heraf beskattes i bopælslandet - altså i Tyskland.
Den danske arbejdsgiver bør udstede to lønopgørelser til sine arbejdstagere: Den første over den løn, der skal beskattes i Danmark, på hvilken de lovpligtige fradrag afregnes (dansk beskatning) samt en anden, der doku-menterer den lønandel, der skal beskattes i Tyskland.
For at undgå store efterbetalinger og dobbeltbelastninger på grund af efter- og forudbetaling af skat i Tyskland, anbefales det at tage kontakt til de tyske skattemyndigheder allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse og aftale regelmæssig indbetaling af forskudsskat.
Det anbefales ligeledes at gemme alle relevante bilag som lønopgørelser, udgiftsbilag, time- og kørselsdokumentation.
Eksempel 1
Hr. Petersen bor i Flensborg og har en ansættelseskontrakt hos et speditionsfirma i Esbjerg. Han kører regel-mæssigt strækningen Skagen-München-Luxembourg-Skagen og har en arbejdstidsfordeling på DK: 30 %, D: 60 % og L 10 %.
Beskatningen af hans indkomst på DKK 20.000 fordeles som følger:
Danmark: 30 % af 20.000, altså 6.000
Tyskland: 70 % af 20.000, altså 14.000

Regelmæssig tilpasning til de faktiske forhold fra den danske arbejdsgivers side er nødvendig for at undgå tilbageafviklinger og efterbetalinger.

Social sikring
Den sociale sikring omfatter syge-, pleje-, pensions-, arbejdsløsheds- og ulykkesforsikring og er på grund af de forskellige systemer i Danmark og Tyskland af afgørende betydning, når man agter at påbegynde et ansættel-sesforhold i det internationale transporterhverv.
I henhold til EU-reglerne (forordning 1408/71/EØF og 574/72/EØF) skal det ved ansættelsesforholdets begyn-delse fastlægges, hvilket lands sociale sikringsordninger den pågældende er omfattet af. Her skal man som føl-ge af en forvaltningspraksis, der har været anvendt siden april 2006, søge om at få udstedt en blanket E 101 hos arbejdstagerens seneste sygekasse i bopælslandet, eller man sender ansøgningen til Deutsche Verbin-dungsstelle Krankenversicherung Ausland (DVKA). I arbejdstagerens bopælsland bliver det herefter undersøgt, om tysk lovgivning om social sikring finder anvendelse eller ej. På baggrund af oplysningerne fra arbejdsgiveren vurderes det, om mindst halvdelen af arbejdstiden udføres i bopælslandet. Er det ikke tilfældet, attesterer den pågældende tyske instans over for Den Sociale Sikringsstyrelse, at de tyske regler ikke finder anvendelse, hvor-efter der fra dansk side bliver udstedt en blanket E 101, der betyder at arbejdstageren er omfattet af de danske sikringsordninger.
På grund af de forskellige systemer er denne afklaring af stor betydning:
Er en arbejdstager omfattet af de danske sikringsordninger, bliver sygesikringen og den statslige pensionsfor-sikring finansieret på grund af skattepligten i Danmark og overført gratis til bopælslandet Tyskland. Arbejdsgi-veren er forpligtet til at tegne en ulykkesforsikring i Danmark. Man bør undersøge fordelene ved at være med-lem af en a-kasse i det enkelte tilfælde. Det anbefales principielt at være medlem af en fagforening i Danmark.

Fastlægges til gengæld Tyskland som det land, hvis sociale sikringsordninger arbejdstageren skal være omfat-tet af, skal der indbetales obligatoriske bidrag til socialforsikringen. Beregningsgrundlaget er her den samlede indkomst, dvs. både den del, der er optjent i Danmark, og den del, der er optjent i Tyskland og i evt. tredjelan-de.

Her må det undersøges, om en beskæftigelse kan betale sig rent økonomisk på grund af bidragene til de sociale sikringsordninger, og om den danske arbejdsgiver ved aftale accepterer at betale arbejdsgiverens andel af ud-gifterne til socialforsikringen og den lovpligtige ulykkesforsikring. Er det ikke afklaret, er der risiko for, at ar-bejdstageren hæfter for disse omkostninger. I modsætning til den udbredte opfattelse er bidragene til de socia-le sikringsordninger obligatoriske, og de pågældende instanser kan kræve dem betalt selv flere år senere.

I alle tilfælde, hvor arbejdstagere med bopæl i Tyskland agter at påbegynde et ansættelsesforhold i det inter-nationale transporterhverv, og hvor arbejdsgiveren har hjemsted i Danmark, er en individuel rådgivning nød-vendig.
Eksempel 2
Hr. Petersen bor i Flensborg og har en ansættelseskontrakt hos et speditionsfirma i Esbjerg. Han kører regelmæssigt strækningen Skagen-München-Luxembourg-Skagen og har en arbejdstidsfordeling på DK: 30 %, D: 60 % og L 10 %.
Efter at have søgt om at få udstedt en blanket E 101 hos arbejdstagerens seneste sygekasse hhv. DVKA, blev der fastslået en overvejende (over 50 %) beskæftigelse i Tyskland. Dermed skal arbejdstageren optages i den lovpligtige syge-, pleje-, pensions- og arbejdsløshedsforsikring. Arbejdstageren bør bindende få afklaret med arbejdsgiveren, hvorvidt denne dækker arbejdsgiverens andele til socialforsikringen og den lovpligtige ulykkesforsikring (Berufsgenossenschaft für Fahrzeughaltungen, Hamburg). Et medlemskab af en dansk fagforening berøres ikke heraf.

Hans indkomst på DKK 20.000 fordeles med hensyn til beskatning / social sikring som følger:
Danmark: 30 % af 20.000, altså 6.000
Tyskland: 70 % af 20.000, altså 14.000
Bidrag til de sociale sikringsordninger
Sygeforsikring, ca. 13,5 % (gennemsnit) af DKK 20.000
(arbejdstagerens andel er her ca. DKK 1.350)
Plejeforsikring, ca. 1,7 % (afhængig af civilstand) af DKK 20.000
(arbejdstagerens andel er her ca. DKK 170)
Pensionsforsikring, 19,5 % af DKK 20.000
(arbejdstagerens andel er her ca. DKK 1.950)
Arbejdsløshedsforsikring, 4,2 % af DKK 20.000
(arbejdstagerens andel er her ca. DKK 420)

Er der ikke truffet nogen aftale med arbejdsgiveren, hæfter arbejdstageren også for arbejdsgiverens andele og skal således betale bidrag til de sociale sikringsordninger på ca. DKK 7.780 om måneden. Hertil kommer beskatningen af indkomsten efter de nationale beskatningsregler. Er der derimod truffet en aftale, udgør det månedlige beløb ca. DKK 3.890.
Eksempel 3
Hr. Müller bor i Flensborg og har en ansættelseskontrakt hos et speditionsfirma i Padborg. Han kører regelmæssigt strækningen Skagen-Bremen-Odense og har en arbejdstidsfordeling på DK: 70 %, D: 30%.
Efter at have søgt om at få udstedt en blanket E 101 hos arbejdstagerens seneste sygekasse hhv. hos DVKA, blev det fastslået, at der ikke er hjemmel for social sikring efter tysk lovgivning. Den tyske side meddeler dette til Den Sociale Sikringsstyrelse i et brev uden formkrav. Myndigheden sender denne afgørelse til arbejdstageren. Derefter kan den kommune, hvori arbejdsgiveren har hjemsted, udstede et sygesikringskort og en blanket E 106, med hvilken arbejdstageren kan få den tyske sygekasse til at udstede et gyldigt sygesikringskort i Tyskland. Der kan tegnes en arbejdsløshedsforsikring via den danske fagforenings a-kasse, og arbejdstageren får ret til dansk folkepension.
Et medlemskab af en dansk fagforening berøres ikke heraf.
Hans indkomst på DKK 20.000 fordeles med hensyn til beskatningen som følger:
Danmark: 70 % af 20.000, altså 14.000 DKK
Tyskland: 30 % af 20.000, altså 6.000 DKK

Ud over skat af indkomsten skal der ikke betales yderligere direkte bidrag til de sociale sikringsordninger (be-mærk, at der skal betales til den danske arbejdsløshedsforsikring).