Håndværksfirmaer

Formålet med denne side er at give tyske og andre europæiske håndværksfirmaer nogle nyttige oplysninger om, hvilke regler der er gældende i Danmark, samt hvordan man bedst muligt efterlever disse.

For at udføre et arbejde i Danmark, som elektriker, Vvs-installatør og kloakmester, kræves en autorisation.

Autorisationen som Vvs-installatør er fastlagt i loven om "Gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger" fra den 8.6.1978 og senere bekendtgørelser.

Disse og yderligere betingelser skal danske installatører også fremvise.

Kendskaberne til forskrifterne fås for danske installatører efter et halvt år uddannelse, som afsluttes med en eksamen.

EU-Direktiv nr. 1999/42/EF om gensidig anerkendelse er her gældende.

Følgende personer kan indstille sig til kloakmestereksamen:

Praktikkurset er et 14-dages kursus på fuld tid omhandler:

Praktikkurset afsluttes med, at eleverne gennemfører den praktiske del af kloakmestereksamen.

Teorikurset omfatter ca. 200 lektioner, som ikke er obligatorisk at følge før man indstiller sig til den teoretiske eksamen, men det er dog en erfaring, at kun et fåtal vil kunne bestå eksamen på baggrund af selvstudier, omhandler:

Kursusprisen for begge kurser er inkl. prøvegebyr ligger på i alt mellem: kr. 24.000 – 37.000.

Kurserne udbydes bl.a. på: EUC Sjælland i Næstved, AMU (Vitus Bering) i Horsens samt Teknologisk Institut, Rørcenteret, i Taastrup

Alle lande i EU har lovmæssigt fastsat minimumslønnen, men Danmark og Sverige har en anden model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der selv fastsætter og håndhæver minimumslønnen.

I Danmark har man, ligesom i de andre EU-lande, omsat Rådet for den Europæiske Union direktiv 96/71 EF fra den 16. december 1996 om udstationering til lov nr. 1031 af 17. december 2002 med senere bekendtgørelser.

Loven stiller ikke krav om, at arbejdsgiveren skal være omfattet af en overenskomst, men udenlandske virksomheder må – på lige fod med danske virksomheder – forvente, at de relevante fagforeninger vil søge at opnå overenskomst med dem, når uorganiseret arbejdskraft beskæftiges

Som skrevet i foregående afsnit, er det et helt grundlæggende arbejdsretlig princip, at de faglige organisationer kan understøtte et krav om overenskomst ved at iværksætte strejke, blokade eller sympatikonflikt over for en arbejdsgiver. Dette gælder både i forhold til danske og udenlandske arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked – det væsentlige er, at der er tale om arbejde, som finder sted i Danmark. Sager om, hvorvidt en strejke eller blokade er lovlig, kan indbringes for Arbejdsretten, som hurtigt træffer en afgørelse.

Således må udenlandske virksomheder overholde følgende danske love:

De vigtigste arbejdsbetingelser (så som arbejdstid og –løn) er fastlagt i overenskomsten mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerforbundene. Fastlæggelsen af arbejdsbetingelserne i Danmark er næsten udelukkende overladt til arbejdsmarkedets parter, og derfor er en lovgivningsmæssig fastlæggelse meget lille.

På bygge- og anlægssektoren er de allerfleste overenskomster afsluttet mellem Dansk Byggeri (hovedforbundet for den danske byggeindustri) og DE (Danske Entreprenører) på arbejdsgiversiden og 3F (Fagligt Fælles Forbund) og TIB (Træ-Industri-Byg i Danmark) på lønmodtagersiden.

Udfører en udenlandsk virksomhed byggearbejde i Danmark, kan en dansk fagforening henvende sig til virksomheden, for at få en overenskomst med denne, således at de udenlandske lønmodtagere kommer under en dansk overenskomst. I denne situation har den udenlandske virksomhed tre valgmuligheder:

EU/EØS-statsborgere har ret til at arbejde i Danmark og til at opholde sig i landet i op til tre måneder uden EU/EØS opholdsbevis eller opholdstilladelse. Hvis man ønsker at blive i Danmark i mere end tre måneder, skal man ansøge om et EU/EØS-opholdsbevis eller en almindelig opholdstilladelse, før de tre måneder er forbi.

Et opholdsbevis er – i modsætning til en opholdstilladelse der er udstedt efter reglerne i udlændingeloven – alene et bevis på de rettigheder, som EU/EØS-statsborgeren allerede har efter reglerne om fri bevægelighed.

Man kan få udstedt et EU/EØS opholdsbevis, hvis man er EU/EØS statsborger og har arbejde, har egen virksomhed eller udfører tjenesteydelser.

Man skal have et EU/EØS opholdsbevis når man opholder sig i Danmark i mere end tre måneder.

Opholdsbeviset udstedes normalt i statsamterne, men statsborgere i landene:

Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn skal søge om opholdsbeviset hos Udlændingestyrelsen.

For at en statsborger fra et af de 8 nye østeuropæiske EU-lande kan få lov til at arbejde i Danmark kræves at, vedkommende opholder sig legalt i arbejdsgiverens hjemland, er fast tilknyttet arbejdsgiverens firma, samt er aflønnet på lige vilkår med de i øvrige ansatte i arbejdsgiverens virksomhed.

Opholder man sig i Danmark i mere end 183 dage, uden at have bopæl her, vil den fulde skattepligt til Danmark indtræde.

Udenlandske virksomheder, der udfører arbejder i Danmark, som varer længere end 12 måneder, vil automatisk blive registeret som et driftssted, d.v.s. at virksomheden i så fald vil blive betragtet som værende en dansk filial, med alle de pligter dette medfører, se bl.a. efterfølgende afsnit.

Byggefirmaer – virksomheder som arbejder på en fast ejendom skal lade sig moms-registrere, dette gælder også selvom kunden er er momsregistreret.

Virksomheder bosiddende i EU-landene, på Færøerne, Grønland, Island eller Norge kan lade sig registrere enten gennem en herboende repræsentant, eller direkte til Skattecenter Tønder.

Hos Skattecentret fås også de gældende regler for momsregistrering i Danmark.

Vælger virksomheden at lade sig registrere direkte hos Skattecentret, skal man udfylde en anmeldelsesformular, som skal udfyldes og afleveres til skattecentret senest 8 dage før påbegyndelsen af aktiviteterne.

Yderligere oplysninger findes på internetsiderne: