Søgnehellidagsbetalinger

Søgnehelligdage er helligdage, der falder på hverdage, hvor man normalt skulle på arbejde. Det er fx skærtorsdag, langfredag, 2. pinsedag og nytårsdag.

1. maj, grundlovsdag og juleaftensdag regnes ikke for helligdage. I den for arbejdstageren gældende overenskomst eller ansættelseskontrakt kan de dog være nævnt som dage, hvor man får søgnehelligdagsbetaling, hvis man ikke skal på arbejde.

Månedslønnede mærker ikke så meget til søgnehelligdagene, her udbetales nemlig den sædvanlige løn.

Timelønnede kan på deres lønseddel se, om der optjenes penge til søgnehelligdage (SH-betaling.) Det vil også stå i ansættelseskontrakten eller i den overenskomst, der gælder for den pågældende arbejdsplads. Gør det ikke det, har man heller ikke krav på SH-betaling.

Med det formål at yde betaling for søgnehellig- og feriefridage henlægger arbejdsgiveren et beløb svarende til et en procent på ca. 6 afhængig af overenskomsten af medarbejderens ferieberettigede løn. I det nævnte beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.

Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetalingen efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse.

Er man ledig dagen før en søgnehelligdag, får man udbetalt dagpenge som på en hvilken som helst anden ledighedsdag. Det gælder også hvis man bliver fyret dagen før en søgnehelligdag, men det er vigtigt, at man melder sig ledig på Arbejdsformidlingen den allerførste hverdag efter helligdagen.

Hvis man fx bliver fyret onsdag før påske og får arbejde igen tirsdag efter påske, har man mulighed for at få dagpenge skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag. Man skal blot udfylde et dagpengekort for dagene.

Særlige feriedage (tidligere feriefridage) er ikke reguleret i ferieloven, men er i de allerfleste tilfælde reguleret i de gældende overenskomster.

Særlige feriedage (tidligere feriefridage) er forskellige fra feriedag på flere punkter, herunder at man frem til den 31.12.2007 ikke har pligt til at holde de særlige feriedage, men i stedet få dem udbetalt.

Fra den 1. januar 2008 kan arbejdstageren pålægges at afholde de særlige feriedag med samme varsler som for almindelig ferie.

Arbejdstagere der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, er berettigede til 5 særlige feriedage.

De særlige feriedage omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.

De særlige feriedage betales som ved sygdom.

De særlige feriedage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven.

Holdes de særlige feriedage ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver særlig feriedag, der ikke er blevet afholdt. Kompensationen udbetales senest sammen med lønnen for juni måned. Rejser medarbejderen ikke kravet rettidigt, bortfalder retten til kompensation.

Ved fratræden betales der ikke feriegodtgørelse af løn under særlige feriedage eller kompensation herfor.

Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 særlig feriedage i hvert ferieår.

Ved fratræden skal virksomheden skriftligt oplyse, hvor mange særlige feriedage/feriefridagstimer medarbejderen har til gode. Den fratrådte medarbejder kan rejse krav om kompensation for ikke afholdte feriefridage i perioden fra den 1. maj til den 30. september.

Denne lov regulerer udbetalingen af løn til arbejdstagere på lovbestemte helligdage og under sygdom.

Arbejdstagere i medfør af denne lov er arbejdere og funktionærer samt lærlinge/elever.

Bestemmelserne i lov om fortsat udbetaling af løn er minimumsstandarder, som gælder for alle arbejdstagere i Tyskland. Disse lovpligtige minimumsstandarder kan dog ændres ved frivillige aftaler, ansættelseskontrakter og overenskomster, såfremt de ikke stiller de enkelte arbejdstagere dårligere end i forhold til lovens bestemmelser.

Arbejdstid, der bortfalder på grund af en lovbestemt helligdag, skal arbejdsgiveren betale arbejdstageren den løn for, som denne ville have fået, hvis arbejdet ikke var bortfaldet.

Kravet på helligdagsbetaling består uanset ansættelsesforholdets varighed og arbejdstidens omfang.

På kirkelige helligdage, som ikke samtidig er lovbestemte helligdage, må arbejdsgiveren ikke ensidigt bestemme, at der ikke skal arbejdes, uden at betale løn.

Arbejdstid, der bortfalder på grund af arbejdsfordeling på en lovbestemt helligdag, og for hvilken der ydes supplerende dagpenge på andre dage end lovbestemte helligdage, anses for bortfaldet på grund af en lovbestemt helligdag, jf. stk. 1.

Arbejdstagere, som udebliver fra arbejde uden grund den sidste arbejdsdag før eller den første arbejdsdag efter helligdage, har ikke krav på betaling for disse helligdage.

Helligdagsbetalingens størrelse

Helt grundlæggende har arbejdstagere krav på den løn inkl. alle bestanddele, de ville have fået, hvis de havde arbejdet. Dvs., at der for en helligdag ydes betaling som for en normal arbejdsdag.

Falder helligdagen under en aftalt ferie, har en arbejdstager, som ikke ville være forpligtet til at arbejde den pågældende helligdag, krav på helligdagsbetaling, da arbejdstiden på denne dag udelukkende bortfalder på grund af helligdagen. Helligdagen må ikke modregnes i ferien.

Er en arbejdstager syg på en helligdag og uarbejdsdygtig, anses arbejdstiden for bortfaldet på grund af sygdommen. Arbejdstageren har derfor krav på løn under sygdom og ikke på helligdagsbetaling. Her gælder der dog den særregel, at størrelsen på lønnen under sygdom beregnes som for en helligdag.