HEADER: Pendlerinfo Til Region SyddanmarkTil forsiden

Efterløn

 

Efterløn i Danmark, normalt

Efterløn er et tilbud til personer mellem 60 og 65 år, som ønsker at forlade arbejdsmarkedet.

www.borger.dk >> Arbejde og erhverv >> efterløn

Den såkaldte fleksible efterlønsordning gælder for alle, der fylder 60 år, men er man født den 1. jan. 1959 eller senere er efterlønsalderen højere.

For at kunne modtage efterløn, skal man som hovedregel:

·være fyldt 60 år

·have været medlem af en a-kasse i 30 år

·have betalt efterlønsbidrag i 30 år

·have ret til dagpenge ved overgangen til efterløn

·ikke modtage social pension

·ikke være i fleksjob

Man kan arbejde ubegrænset, mens man får fleksibel efterløn. Der modregnes time for time.

Efterlønsbeviset udstedes af a-kassen, når man er fyldt 60 år, og hvis man opfylder betingelserne for at få efterløn. www.adir.dk >>Borger>>Efterløn>>Efterlønsbevis.

 

Efterløn for grænsependlere

 

Danmark til Tyskland

Som hovedregel skal man have været medlem af en dansk a-kasse i den nødvendige medlemsperiode. Når visse betingelser er opfyldt, kan man dog medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller fra Færøerne.

For at kunne modtage efterløn, skal man som hovedregel:

·være fyldt 60 år

·have været medlem af en a-kasse i de sidste 30 år. Der findes dog en del overgangsregler - www.adir.dk >> Borger >> Efterløn >> Retten til efterløn

·have betalt efterlønsbidrag i 30 år

·have ret til dagpenge ved overgangen til efterløn

·ikke modtage social pension

·ikke være i fleksjob

 

Tyskland til Danmark

Det er et krav for at gå på efterløn eller at få et efterlønsbevis, at man er medlem af en dansk a-kasse. Det er endvidere et krav at man har bopæl i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Derudover skal man opfylde alle betingelserne for ret til efterløn, herunder kravet om ret til dagpenge. I kravet om ret til dagpenge ligger for det første et beskæftigelseskrav, for det andet et forsikringskrav og for det tredje et rådighedskrav.

For at opfylde beskæftigelseskravet skal man som hovedregel have haft 1 års (52 ugers) arbejde i Danmark inden for de sidste 3 år.

For at opfylde forsikringskravet skal man være forsikret i Danmark på overgangstidspunktet / bevisudstedelsestidspunktet.

For at opfylde rådighedskravet skal man på tidspunktet for overgangen til efterløn eller udstedelsen af efterlønsbeviset stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark. Har man bopæl i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne vil det sige, at arbejdsløshedskassen konkret skal vurdere om man, såfremt man havde været bosat i Danmark, kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

www.adir.dk >> Borger >> Efterløn >>

·Om at få fleksibel efterløn

·Om at få efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land

·Om at få efterløn efter forsikring eller arbejde i udlandet


Siden er sidst opdateret 05-05-2009.Infocenter

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tlf.: +45 74 67 05 01 | region@sjsl.regionsyddanmark.dk