Flagregeler

Flag og brug af flag

Hvert land har sit eget flag og sine egne regler for brugen af flag. I det følgende beskrives de danske og tyske regler.

 

Danmark

Ethvert land har et flag som symbol for nationen. Det danske flag hedder Dannebrog.

Ifl. legenderne blev flaget ikke lavet af mennesker, men faldt ned fra himlen under slaget den 15. juni i 1219 ved byen der i dag hedder Tallinn i Estland. Krigen var i princippet et korstog og moderne historikere tror at flaget kan have været en korsfarerfane, der rev sig løs under kampen.

Nedenstående vises de forskellige former og de mest almindelige flagregler.

I Danmark kan flaget have fire former:

Stutflag (rektangulært)

 

Dette flag må bruges af privatpersoner.

Flagstangen skal være hvid eller naturfarvet med en rød knop. Flagstangen bør være så høj, at der er 1 meter fra underkanten af flaget ned til tagryggen. Flagets højde bør altid være 1/5 af stangens højde.

 

Vimpelflag (trekantet)

Dette flag må bruges af alle og må hejst hele døgnet.

En flagstang bør aldrig være tom. Hvis man ikke flager, bør man hejse en vimpel.

En vimpel bør være ca. halvdelen af flagstangens højde.

 

Splitflag (med to spidser)

Dette flag må kun bruges af kongehuset, statsinstitutioner og visse private institutioner og firmaer, hvis de har fået en særlig tilladelse.

 

Orlogsflag (splitflag i dybrød farve)

Dette flag bruges i søværnet samt til lystfartøjer og robåde, hér dog med et YF (Yachtflag), DFfR (Dansk Forening for Rosport) eller D.K.F. (Dansk Kano- og Kajak Forbund) i øverste stangfelt.

Tidsrum for flagning

Flaget hejses ved solopgang (dog tidligst kl. 8), og det tages ned ved solnedgang. Dette gælder dog ikke vimpelflaget, der må hænge hele døgnet.

Halv stang

På visse mindedage og i anledning af dødsfald flages på halv stang.

Flaget hejses først til tops og forbliver oppe nogle sekunder. Derefter sættes det på halv, dvs. nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen.

Ved flagning fra husfacader sættes det hvide kors ud for flagstangens midte.

Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe nogle sekunder, hvorefter nedhalingen finder sted.

På en bisættelsesdag flages på halv, indtil bisættelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver indtil solnedgang.

I forbindelse med mindegudstjenester o.l. flages på hel, indtil flaget et kvarter før højtideligheden sættes på halv. Umiddelbart efter højtidelighedens afslutning hejses flaget atter på hel og forbliver oppe indtil solnedgang.

På hel eller halv stang

Det sker, at flagdage falder sammen, dvs. at en festdag falder sammen med en dag, hvor der skal flages på halv stand, fx en festdag der falder på en langfredag.

Her er reglerne ganske klare, iflg. Justitsministeriet, en kirkelig flagdag går altid foran enhver anden flagregel.

På en langfredag skal der derfor altid flages på halv stang hele dagen, dette ganske uanset om så HM Dronningen skulle fejre fødselsdag denne dag.

Brug af vimpel

Hvis der bruges vimpel, bør den være hejst dag og nat og kun hales ned, når flaget skal hejses.

Længden af en vimpel bør være ca. halvdelen af flagstangens højde.

Enten flagstangen står med eller uden vimpel, vil det være klogt at slå flaglinen et par gange løst omkring stangen for at undgå støjen, når linen hele tiden slår i mod stangen.

Flagning med fremmede flag

Når det gælder flagning med fremmede flag, er reglerne derimod ganske nøje beskrevet i cirkulærer og bekendtgørelser.

Tilladelse til at flage med andre nationers flag gives af den lokale politimester (i København af politidirektøren), idet der normalt gives tilladelse til at flage med de af Danmark anerkendte staters flag i forbindelse med afholdelse af internationale kongresser, udstillinger, stævner, indvielser og ved andre særlige lejligheder.

Denne regel er ikke kun gældende for flagstænger og husfacader, men gælder også for de små moderne flag som sættes på f.eks. biler især ved større sportsbegivenheder.

Normalt vil en tilladelse til flagning med en fremmed nations flag være betinget af, at der samtidig flages med dansk flag af mindst samme størrelse og anbragt på en ikke mindre fremtrædende plads. Såfremt man kun råder over én flagstang kan der i visse tilfælde fraviges fra denne regel.

Der er generel tilladelse til flagning med de nordiske landes flag, herunder det færøske og grønlandske, ligesom det også er tilladt at flage med FN-flaget og det europæiske flag.

 

Tyskland

I Tyskland kan flaget have tre former, og desuden findes der forbundspræsidentens flag. Den tyske trikolore (trefarvet) opstod som efterligning af de revolutionære og demokratiske trikolorer, især de franske. Farverne blev fastlagt som "det gamle riges farver", selv om det kun benyttede farverne sort og gul (fra nationalvåbnet). Senest i 1832 (Hambacher Fest) blev den tyske demokratibevægelse symboliseret ved dette flag. Under revolutionen i 1848 var det i en kort periode sågar det første tyske nationalflag.

Nationalflag

Nationalflaget er sort-rødt-guld (grundlovens artikel 22). Det er det flag, som alle tyskere kan benytte som nationalflag. Det er også handelsflag og flaget for alle myndigheder, undtagen forbundsmyndigheder (altså delstater og kommuner).

Den gule farve omtales på tysk i øvrigt som "guld", og der menes i den forbindelse en gul-gylden og ikke en metallisk-gylden eller metallisk-bronzefarvet farvetone. Selv om halvofficielle publikationer fra forbundsregeringen ("Våben og flag for Forbundsrepublikken Tyskland og dens delstater" i 5 oplag) benytter en metallisk farvetone til den gyldne stribe, er det både historisk forkert og praktisk meningsløst.

De to tyske lande, der blev grundlagt i 1949, nemlig Forbundsrepublikken Tyskland og DDR, besluttede begge at gøre det gamle sort-røde-gule flag til nationalflag, hvorfor de to lande førte samme flag i 10 år. Først i 1959 indførte DDR sit nationalvåben i flaget. DDR's nationalflag blev efterfølgende nedsættende betegnet som splittelsesflag i Vesten.
Den fredelige revolution i 1989 fandt også sted under de enkle flag i sort, rødt og gult (uden DDR's nationalvåben!). Siden den 3. oktober 1990 har hele Tyskland været forenet under flaget fra 1848, 1919 og 1949.

 

Statsflag

Forbundsmyndighedernes flag har samme tværstriber som nationalflaget. En anelse forskudt i retning mod stangen er placeret et våbenskjold med forbundsørnen, der har hovedet vendt mod stangen. Skjoldet overlapper både den sorte og den gule stribe med en femtedel. Størrelsesforholdet mellem flagdugens højde og længde er 3:5. (Anordning om de tyske flag af 13. november 1996; BGBl. I S. 1729-1732).

 

Statsflaget benyttes kun af forbundsmyndighederne (til søs også af fartøjer tilhørende det tyske grænsepolitikorps). Borgerne og de andre myndigheder (delstater og kommuner) benytter nationalflaget. Statsflaget føres også på tjenestekøretøjer i forskellige størrelser og former (også som splitflag og vimpelflag).

 

 

Orlogsflag

 

Orlogsflaget kan betragtes som en variant til statsflaget med den forskel, at der er tale om et splitflag. Det blev indført i 1956 efter forbundspræsidentens anordning om orlogsflag (BGBl. I. S. 447): "Jeg bestemmer herved, at orlogsflaget skal have form som et splitflag. Den side, der vender længst væk fra stangen, er takket. Toppen af den retvinklede indskæring befinder sig i midten af det røde felt. Afstanden fra dette toppunkt til våbenskjoldet er lidt mindre end våbenskjoldets afstand til stangen."
Orlogsflaget bliver både hejst i agterstævnen på den tyske flådes orlogsfartøjer og i en mindre udgave som gøs (flag i forstævnen).
Denne form for splitflag er meget almindelig på orlogsfartøjer i nord- og østersøområdet, således f.eks. i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen og Estland. Med denne form og relationen til statsflaget adskiller dette flag sig bevidst fra de forskellige rigsorlogsflag, der var blevet ført siden 1871.

 

Forbundspræsidentens flag

 

 

"Forbundspræsidentens flag er en ligesidet firkant med røde kanter og gul dug, hvori forbundsørnen svæver, som har hovedet vendt mod stangen." (Anordning om de tyske flag af 13. november 1996; BGBl. I S. 1729-1732). Dette flag blev også brugt som rigspræsidentens flag i perioden 1921-1933 (med små ændringer fra 1925). Ved en forordning fra 1950 blev flaget genindført som forbundspræsidentens flag.
Flaget vajer både over forbundspræsidentens embedsbolig og på søværnets fartøjer, når præsidenten er om bord. Desuden føres det på forbundspræsidentens bil.

 

Flagning

Der flages med lodrette flagstænger. Hvis det ikke er muligt, kan der benyttes vandrette eller skråtstillede stænger. Til flagning skal der benyttes flag, der kan hejses op og hales ned i flagstangen. Det er tilladt at anvende de former for statsflag eller nationalflag, der er beskrevet i anordning om de tyske flag af 13. november 1996 (BGBl. I S. 1729).

Flagene skal have en passende størrelse i forhold til størrelsen på den bygning, hvorfra der flages, og i forhold til flagstangens længde. Er der anbragt flere flag på samme bygning, skal de være lige store.