OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Søgnhelligdagsbetaling i Danmark

Helligdage
Søgnehelligdage er helligdage, der falder på hverdage, hvor man normalt skulle på arbejde. Det er fx skærtorsdag, langfredag, 2. pinsedag og nytårsdag.
1. maj, grundlovsdag og juleaftensdag regnes ikke for helligdage. I den for arbejdstageren gældende overenskomst eller ansættelseskontrakt kan de dog være nævnt som dage, hvor man får søgnehelligdagsbetaling, hvis man ikke skal på arbejde.

Månedslønnede mærker ikke så meget til søgnehelligdagene, her udbetales nemlig den sædvanlige løn.

Timelønnede kan på deres lønseddel se, om der optjenes penge til søgnehelligdage (SH-betaling.) Det vil også stå i ansættelseskontrakten eller i den overenskomst, der gælder for den pågældende arbejdsplads. Gør det ikke det, har man heller ikke krav på SH-betaling. Yderligere informationer få man fra arbejdsgiveren eller sin fagforening.

Helligdagsbetaling i Tyskland (lov om fortsat udbetaling af løn) (Entgeltfortzahlungsgesetz)

Denne lov regulerer udbetalingen af løn til arbejdstagere på lovbestemte helligdage og under sygdom.
Arbejdstagere i medfør af denne lov er arbejdere og funktionærer samt lærlinge/elever. Reglerne gælder i fuldt omfang også for de såkaldte ”Minijobs”.

Generelt

Bestemmelserne i lov om fortsat udbetaling af løn er minimumsstandarder, som gælder for alle arbejdstagere i Tyskland. Disse lovpligtige minimumsstandarder kan dog ændres ved frivillige aftaler, ansættelseskontrakter og overenskomster, såfremt de ikke stiller de enkelte arbejdstagere dårligere end i forhold til lovens bestemmelser.

Helligdagsbetaling
Arbejdstid, der bortfalder på grund af en lovbestemt helligdag, skal arbejdsgiveren betale arbejdstageren den løn for, som denne ville have fået, hvis arbejdet ikke var bortfaldet.

Kravet på helligdagsbetaling består uanset ansættelsesforholdets varighed og arbejdstidens omfang.
På kirkelige helligdage, som ikke samtidig er lovbestemte helligdage, må arbejdsgiveren ikke ensidigt bestemme, at der ikke skal arbejdes, uden at betale løn.

Helt grundlæggende har arbejdstagere krav på den løn inkl. alle bestanddele, de ville have fået, hvis de havde arbejdet. Dvs., at der for en helligdag ydes betaling som for en normal arbejdsdag.

Helligdag og ferie

Falder helligdagen under en aftalt ferie, har en arbejdstager, som ikke ville være forpligtet til at arbejde den pågældende helligdag, krav på helligdagsbetaling, da arbejdstiden på denne dag udelukkende bortfalder på grund af helligdagen. Helligdagen må ikke modregnes i ferien.

Helligdag og sygdom
Er en arbejdstager syg på en helligdag og uarbejdsdygtig, anses arbejdstiden for bortfaldet på grund af sygdommen. Arbejdstageren har derfor krav på løn under sygdom og ikke på helligdagsbetaling. Her gælder der dog den særregel, at størrelsen på lønnen under sygdom beregnes som for en helligdag.

 

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS