OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Forfølgelse af grænseoverskridende færdselslovsovertrædelser

Her i regionen rejses der ofte spørgsmål om færdselslovsovertrædelser i nabolandet. Svarene på disse spørgsmål er lige så forskellige som dem, der besvarer dem. Nogle siger, at der overhovedet ikke sker noget, mens andre advarer mod horrible beløb, der skal betales. For at kaste lidt lys over sagen, følger her et par svar på hyppigt stillede spørgsmål.

Er udenlandske bøder gyldige i ens eget land?
Siden 2010 har bøder fra Danmark også kunnet fuldbyrdes i Tyskland og omvendt. Det fremgår af EU's rammeafgørelse om fuldbyrdelse af bødestraffe. I medfør af denne afgørelse har næsten alle EU-medlemsstater (Italien, Grækenland og Irland undtaget) vedtaget egne love, ifølge hvilke udenlandske bøder har samme gyldighed som bøder udstedt i hjemlandet.
Tilvejebringelsen af oplysninger i forbindelse med efterforskning af udenlandske køretøjsejere er blevet forenklet med EU-direktiv 2011/82, som giver medlemsstaterne adgang til andre medlemsstaters køretøjsregistre. Kongeriget Danmark, Republikken Irland og Det Forenede Kongerige befinder sig i en overgangsfase frem til maj 2017, hvor de skal indføre de relevante love.

Hvad bliver straffet?
Ved fuldbyrdelse af bøder omfattet af EU-rammeafgørelsen gælder der en bagatelgrænse på 70 €. Færdselslovsovertrædelser under denne grænse vil ikke blive forfulgt på tværs af landegrænser. Her skal man dog være opmærksom på, at denne grænse også omfatter sagsomkostninger, så selv om en forseelse kun bliver straffet med 50 €, kan eventuelt påløbne yderligere omkostninger også blive medregnet og i sidste ende føre til fuldbyrdelse i hjemlandet.
Færdselslovsovertrædelsens art spiller ligeledes en afgørende rolle for grænseoverskridende fuldbyrdelse. Rammeafgørelsen skal være med til at højne trafiksikkerheden, og derfor bliver forseelser, som udgør en fare for denne, primært straffet. Hertil hører:

  •  hastighedsovertrædelser
  •  manglende brug af sikkerhedssele
  •  fremkørsel mod rødt lyssignal
  •  spirituskørsel
  •  manglende brug af styrthjelm
  •  ulovlig brug af kørebane
  •  ulovlig brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning


Hvem inddriver udenlandske bøder?
Bøder udstedt af en offentlig myndighed i udlandet, må kun inddrives af nationale myndigheder. I Tyskland sorterer det under Bundesamt für Justiz. Udenlandske myndigheder skal først sende bødeforlægget til Bundesamt für Justiz, som så kontrollerer og fuldbyrder den. I Danmark inddrives bøder af politiet.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS