OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Parkeringsskive grænseoverskridende

Parkeringsskive i Danmark

Parkeringsskivens udseende i Danmark
En typisk dansk p-skive består af en urskive med en diameter på mindst 10 cm med tal (1-12 og 13-24) og en viser med teksten 'Ankomst'. Timerne på urskiven er inddelt i kvarter, og tallenes og viserens farve skal adskille sig markant fra selve urskivens farve.
I Danmark er elektroniske p-skiver også tilladt. De indstiller sig automatisk, så snart bilen parkeres. I henhold til bekendtgørelse nr. 150 er udenlandske parkeringsskiver også tilladt i udenlandsk indregistrerede biler. Det vil sige, at en tysk indregistreret bil også har lov til at benytte en tysk p-skive i Danmark.

Placering og indstilling af parkeringsskiven
P-skiven skal være anbragt umiddelbart inden for forruden eller i en af de to forreste ruder. Ved parkering langs en fortovskant skal p-skiven anbringes i den rude, der vender ind mod fortovet. En fastmonteret parkeringsskive skal være anbragt nederst til højre på forruden, og dette gælder også for elektroniske p-skiver. Skiven skal til enhver tid kunne aflæses tydeligt udefra. P-skiven skal indstilles, så viseren står på nærmeste kvarter efter at bilen er blevet parkeret. Eksempel: Ved ankomst kl. 12.08 skal viseren stilles på kl. 12.15. Hvis bilen parkeres uden for den tidsbegrænsede periode, skal viseren enten stilles på det nærmeste kvarter efter parkeringens start eller til tidspunktet for tidsbegrænsningens begyndelse.

Parkering uden for tidsbegrænsningen
Parkerer man uden for den tidsbegrænsede periode og vil blive holdende ind i næste tidsbegrænsning, er der frit valg, om man stiller Parkeringsskiven til nærmeste kvarter i forhold til ankomsttidspunktet, eller om man stiller parkeringsskiven til tidspunktet for tidsbegrænsningens begyndelse. Hvis der er to timers parkering fra kl. 8-16, og man ankommer kl. 21.55 og skal parkere indtil kl. 10.00 næste dag, skal ma indstille parkeringsskiven til enten kl. 22 eller kl. 8. Bilen kan lovligt blive holdende til kl. 10 næste morgen. Hvis man ankommer kl. 15.20 skal man indstille p-skiven på kl. 15.30. Imellem kl. 16 og kl. 8, kan man stille parkeringsskiven frem til kl. 8, men man behøver ikke. Bilen må også i dette tilfælde blive holdende indtil kl. 10 næste morgen.

Parkeringsskive i Tyskland

Særlig skiltning på private parkeringsarealer
Den 15. marts 2016 blev der indført nye regler for skiltning på private parkeringspladser i forhold til offentlige. På private parkeringspladser skal der fra nu af være opsat sorte skilte med et hvidt P. Desuden skal disse parkeringsskilte være forsynet med en undertavle, hvoraf betingelserne og reglerne for parkering på arealet klart skal fremgå. Tavlen skal være nem at se både i dagtimerne og om natten. Hvis disse skilte ikke er opstillet korrekt, kan der heller ikke opkræves bøder.

Parkeringsskivens udseende i Tyskland
En tysk p-skive består af et mørkeblåt, rektangulært cover med et stort hvidt P og en hvid pil samt ordet 'Ankunftszeit' (Ankomst) ligeledes i hvidt. Der er indført et lille tandhjulslignende hvidt kort med tallene 1-12 og 13-24 i sort i selve coveret. Mindre sorte streger markerer halve timer mellem de hele timer. Dette lille kort kan ses gennem en udsparing i det blå cover og kan drejes, så tiden kan indstilles.
I Tyskland er det kun denne form for parkeringsskive, der er tilladt. Elektroniske p-skiver er kun gyldige, hvis de er forsynet med et godkendelsesnummer. Det er ikke tilladt at benytte udenlandske elektroniske p-skiver.

Placering og indstilling af parkeringsskiven
P-skiven skal være anbragt i forruden eller et andet sted i bilen, hvor det tydeligt kan aflæses udefra. En fastmonteret p-skive skal anbringes i forrudens nederste højre hjørne. P-skiven skal indstilles, så pilen peger på den nærmeste halve time efter parkeringens start. Eksempel: Parkeres bilen kl. 12.18, skal p-skiven stilles på kl. 12.30. Pilen skal stå ud for en streg og må ikke pege på et mellemrum. Hvis bilen parkeres uden for en tidsbegrænset periode, skal p-skiven indstilles på tidspunktet for tidsbegrænsningens begyndelse.

Link:
Grænseoverskridende bøder

www.adac.de

www.fdm.dk

 

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS