OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Sygesikring for pensionister

De generelle regler i forordning EF 883/2004

Kun dansk pension ved bopæl i Tyskland

Kun tysk pension ved bopæl i Danmark

Tysk og dansk pension ved bopæl i Tyskland

Tysk og dansk pension ved bopæl i Danmark

Beamte

De generelle regler i forordning EF 883/2004

Pensionister er som hovedregel sygeforsikret i det land, hvorfra de oppebærer pension. Oppebæres der pension fra mere end et land, herunder bopælslandet, er de sygeforsikret i bopælslandet. Oppebæres der flere pensioner, men ikke pension fra bopælslandet, er de sygeforsikret i det land, af hvis sociale sikringsordninger de har været omfattet længst.

Bemærk:
• Hvis man er i besiddelse af et sygesikringskort, uanset hvilket land der måtte have udstedt det, betyder det ikke automatisk, at man også er sygeforsikret i det pågældende land. Det attesterer dog ret til naturalydelser.
• Privat sygeforsikrede er privat sygeforsikret, uanset hvor de bor eller lever. Dette gælder også, hvis de midlertidigt har fået stillet et dansk sundhedskort til rådighed.

Sygesikring for pensionister i en dansk-tysk kontekst
I reglen vil pensionister i det dansk-tyske grænseområde kun modtage en dansk, kun en tysk eller også begge pensioner som brøkpensioner.

Kun dansk pension ved bopæl i Tyskland

Pensionisten er sygeforsikret i Danmark. Udbetaling Danmark udsteder en blanket PD S1 eller E 121 til pensionisten, som afleverer den til sin lovpligtige tyske sygekasse. Derefter modtager pensionisten et tysk sygesikringskort. Vedkommende modtager ikke et dansk sundhedskort, men efter anmodning det blå EHIC-kort fra Danmark. Denne pensionist har som hovedregel ret til naturalydelser i Tyskland og i Danmark. Stationære behandlinger i Danmark må pensionisten dog kun benytte sig af efter godkendelse fra den pågældendes tyske sygekasse. I dette tilfælde gælder det blå EHIC-kort undtagelsesvist i Danmark for pensionisterne.

Kun tysk pension ved bopæl i Danmark

Da denne pensionist har taget bopæl i Danmark og også i medfør af gældende dansk lovgivning (status pr. september 2018), modtages et dansk sundhedskort, selv om vedkommende ikke er sygeforsikret i Danmark. Udbetaling Danmark rekvirerer en blanket E 121 / PD S2. Den kan dog kun afleveres af lovpligtigt forsikrede, som skal rekvirere den hos deres sygekasse. Alle andre, herunder f.eks. privat sygeforsikrede, modtager alligevel et dansk sundhedskort. Danmark kan ikke få refunderet sine udgifter for disse forsikrede personer. Det er uvist, om Danmark eventuelt vil ændre lovgivningen, så man, som det er tilfældet i Tyskland, kun får et sundhedskort, hvis man afleverer en blanket E 121 / PD S2.

Tysk og dansk pension ved bopæl i Tyskland

Denne pensionist er sygeforsikret i Tyskland. Her gælder de tyske regler om sygesikring for pensionister, også hvad bidragsgrundlagene angår.
Ud over bidragene fra den tyske pension medregnes den samme bidragssats fra den danske folkepension og ATP, idet dansk arbejdsmarkedspension indgår med den fulde bidragssats. Hvis disse pensioner bliver beskattet i Danmark, kan det medføre en stor byrde for den pågældende. Da man ikke har sygeforsikringsbidrag i Danmark, men derimod en skattefinansieret ordning, kan man heller ikke fritage pensionisten for disse bidrag. Det vil kun være muligt at foretage et ligningsmæssigt fradrag, hvis pensionisten mindst beskatter 75 % af sin globalindkomst i Danmark, altså anvender den såkaldte 'grænsegængerregel'.
(Bemærk: Med hensyn til ATP er den tyske kontaktinstans 'DVKA' af den opfattelse, at der er tale om en privat arbejdsmarkedspension. Her er der behov for en endelig juridisk afklaring (status pr. 09/2018)).

Tysk og dansk pension ved bopæl i Danmark

Denne pensionist er sygesikret i Danmark. Han betaler ikke bidrag til den tyske sygekasse og får ikke et tysk sygesikringskort. Han er kun underlagt det danske system.

Beamte

Reglerne i forordning EF 883/2004 gælder også for tjenestemænd, og dermed også for Pensionäre. Ovennævnte regler gælder tilsvarende for denne gruppe. For danske tjenestemænds vedkommende er dette irrelevant, da de i relation til sygesikring bliver behandlet som pensionister generelt.

Tyske tjenestemænd, herunder Pensionäre, er for det meste også privat sygeforsikret. Ved bopæl i Danmark er de således som hovedregel privat sygeforsikret og betaler privat. Her kan der opstå problemer med sygeforsikringen, som undertiden afviser at forsikre personer med bopæl i udlandet. Før en eventuel flytning bør tjenestemænd forhøre sig hos deres forsikringsselskab.

Bemærk: Det forhold, at tyske tjenestemænd, uanset hvilken offentlig myndighed de måtte have været ansat hos, modtager et sygesikringskort, hvis de har bopæl i Danmark, betyder ikke, at de er sygeforsikret i Danmark. I henhold til forordning 883/2004 er de sygeforsikret i Tyskland.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS