OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Sygedagpenge

Sygedagpenge og dermed løn under sygdom er ydelser der træder i stedet for løn. Dermed gælder man fortsæt som arbejdstager i forstand af forordningen 883/2004, hvis man modtager disse. Man er fortsæt social sikret i det land, der udbetaler sygedagpenge. Det spiller ingen rolle, om arbejdsforholdet blev sagt op under perioden med sygedagpenge.
Sygedagpenge fra Danmark og Tyskland er eksportable ydelser uafhængig af hjemsted.
Principielt er der en anden opfattelse af sygdom og uarbejdsdygtighed i Danmark end i Tyskland. Der eksisterer store kulturelle og administrative forskelle.

Sygedagpenge i Danmark

I Danmark får man sygedagpenge hvis man

  • bor i Danmark uden at være udenlandsk social sikret eller
  • er dansk sikret med udenlandsk bopæl og
  • er ude af stand til at arbejde pga. ens egen sygdom eller hvis man er kommet til skade og
  • opfylder beskæftigelseskravet (tyske tider regnes med)

Sygedagpenge udbetales bagud og med et maksimalt beløb per uge og per time. De aktuelle satser findes under www.borger.dk eller her på siden under ”Satser og Tal”. Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren eller kommunen, der udbetaler sygedagpengene. 

Sygedagpenge fra arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge til arbejdstageren i op til 30 dage fra 1. fraværsdag, hvis man bliver syg, og hvis man

  • i de sidste otte uger før sygefraværet har arbejdet mindst 74 timer hos samme arbejdsgiver.

Der findes overenskomster med regler om løn under sygdom. Det samme gælder funktionærer, der også får løn under sygdom. Udbetaler arbejdsgiveren løn, får han sygedapengen af kommunens jobcenter som refusion.

Sygedagpenge administreres af Jobcentret i denne kommune hvor man er forsikret i.   

Sygemelding til arbejdsgiveren
Man skal melde sig syg hos sin arbejdsgiver hurtigst muligt. Med mindre der er fastsat noget andet i arbejdskontrakten eller overenskomsten, skal sygemeldingen ske telefonisk og senest to timer efter, at man skulle være mødt på arbejde. Hvis man melder sig syg for sent, har man ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker. En lægeattest kraves normalt ikke. Hvis arbejdsgiveren kraver det, skal han betale for det.

Sygedagpenge fra kommunen
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge og det overgår til kommunen, skal man anmelde sin sygdom til kommunen senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Ellers bliver sygedagpenge først udbetalt fra ansøgningsdagen.
Kommunen udbetaler sygedagpenge til arbejdstageren, hvis han

  • har stået arbejdsmarkedet til rådighed i de sidste 26      uger før første sygedag og i den periode har været beskæftiget  i      mindst 240 timer, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren
  • Beskæftigelsestider fra Tyskland (eller andre EU-medlemslande)      regnes med

Hvor længe må man få sygedagpenge?
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation

 Sygedagpengen skal forlænges iht. §27 sygedagpengeloven, hvis

  • 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
  • 5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
  • 6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
  • 7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.
  • Andre: De andre grunde ses i §27 og er ikke de mest afgørende for grænsependlere, hvorfor de er ikke påført her..

Sygedagpengeforsikring for selvstændige
Hvis man driver en selvstændig erhvervsvirksomhed kan man tegne en forsikring og dermed sikre sig sygedagpenge i de første to uger af en sygeperiode. Det er en betingelse for optagelse i ordningen, at der er indtægt i virksomheden. Man kan vælge mellem at sikre sig sygedagpenge fra 3. fraværsdag (type 1-forsikring) eller fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring). Der er mulighed for at tegne forsikring til fuld sats, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen), eller til 2/3 af fuld sats (minimumsydelsen). Hvis arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed er ca. 120.000 DKK eller mere, kan det betale sig at sikre sig til fuld sats.

Forsikringerne administreres af Statens Administration. Der findes forskellige ordninger og det kraver en uddybende vejledning hvilken der giver mening i ens situation. Det spiller også en rolle om man er selvstændig eller ansat i egen virksomhed (IVS, ApS etc.). Man kan f.eks. forsikre sygedagpenge for selvstændige pga. forudgående regnskabsårs overskud eller tegne forsikringer for refusion af sygedagpenge til ansatte, altså også en selv.

Udbetaling for selvstændige
Som selvstændig erhvervsdrivende er det kommunen (normalt bopælskommunen), der udbetaler sygedagpengene.

Sygedagpenge i Tyskland

For obligatorisk og frivilligt forsikrede arbejdstagere
Hvis lægen vurderer, at man er uarbejdsdygtig på grund af sin sygdom, har man ret til sygedagpenge fra og med næste dag.
Hvis man bliver indlagt på et sygehus eller et behandlings- eller genoptræningscenter, er man sågar berettiget hertil fra og med den første dag. 
Hvis arbejdstagere bliver uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetaler arbejdsgiveren fortsat løn i op til seks uger. Man siger, at retten til sygedagpenge suspenderes i denne periode. Derefter udbetales sygedagpengene af sygekassen. 

Sygedagpengeperiode
Man kan få udbetalt sygedagpenge på grund af den samme sygdom i op til 78 uger inden for samme treårige periode. De 78 uger regnes fra den dag, hvor man sygemeldes af lægen første gang. Støder der en anden sygdom til, mens man er uarbejdsdygtig, forlænges udbetalingen af sygedagpenge ikke af den grund.

Stopper udbetalingen af sygedagpenge pga. 78-ugers-reglen er der mulighed for at få arbejdsløshedsdagpenge fra Agentur für Arbeit iht. § 145 SGB III.

Hvornår suspenderes sygedagpengene?
Hvis man ikke har indkomsttab på grund af sygdommen, fordi arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn, eller man modtager en lønkompensationsydelse, suspenderes retten til sygedagpenge.
Sygedagpengene skal erstatte den indkomst, som bortfalder på grund af uarbejdsdygtigheden. Men der findes også andre lovbestemte ydelser, som skal erstatte arbejdsindkomsten, de såkaldte lønkompensationsydelser. De har prioritet forud for sygedagpengene. Så modtager man en sådan lønkompensationsydelse, får man ikke sygedagpenge i den periode.

Eksempler på lønkompensationsydelser:

  • Barselsdagpenge
  • Dagpenge ved tilskadekomst
  • Arbejdsløshedsunderstøttelse
  • Sygedagpenge til militært personel
  • Overgangshjælp
  • Supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse

Retten til sygedagpenge suspenderes også,

  • hvis man ikke senest inden en uge har indberettet en uarbejdsdygtighed til sygekassen eller
  • hvis man tager på en ferierejse uden sygekassens samtykke, mens man er uarbejdsdygtig.

Privat forsikrede selvstændige og arbejdstagere
For denne gruppes vedkommende udbetales sygedagpengene af den private sygeforsikring i henhold til forsikringsvilkårene og afhængig af den aftalte tarif. For arbejdstagere gælder det også her, at arbejdsgiveren betaler løn under sygdom i seks uger. Der anbefales en uddybende vejledning og information før man beslutter sig for et system, (f. eks. Hos forbrugerorganisationer).

Frivilligt lovpligtigt forsikrede selvstændige
Denne gruppe modtager ligeledes lovbestemte sygedagpenge efter seks uger. Her skal man være opmærksom på, at der i de første seks uger ikke er nogen arbejdsgiver, som betaler løn. De fleste sygekasser tilbyder tillægstariffer, ofte i samarbejde med forsikringsselskaber, så denne gruppe har mulighed for at sikre sig yderligere i denne periode. Der anbefales en uddybende vejledning og information før man beslutter sig for et system, (f. eks. Hos forbrugerorganisationer).

Sygedagpengeregler for grænsependlere

Fra Danmark til Tyskland
Disse pendlere er social sikret i Tyskland og underligger kun tyske regler.

Der findes stadigvæk pendlere, der selv fravælger sygesikringen, fordi deres løn er over den tyske "Jahresarbeitsentgeltgrenze". Disse pendlere har ingen krav på sygedagpenge nogen steder.

Problemer opstår der også, fordi de danske læger ikke er bekendt med, at de tyske arbejdstagere altid skal have en lægeerklæring til arbejdsgiveren og sygekassen i Tyskland. I princippet skal den tyske sygekasse kræve dokumentation fra Danmark via kommunen, som igen kunne opfordre lægen til at udfylde lægeerklæring. Ender sygedagpengeperioden pga. 78-ugers-reglen, kan man under omstændigheder få arbejdsløshedsdagpenge fra Agentur für Arbeit iht. § 145 SGB III. Betingelsen er dog, at arbejdsforholdet ikke er ophørt.

Fra Tyskland til Danmark
Disse pendlere falder helt under de danske regler. Lægeerklæringer kræves normalt ikke i Danmark. I stedet for bopælskommunen er den kommune handlekommune, hvor arbejdsgiveren har til sæde.

Ender sygedagpengeperioden pga. de danske frister, kan man under omstændigheder få arbejdsløshedsdagpenge fra Agentur für Arbeit iht. § 145 SGB III. Betingelsen er dog, at arbejdsforholdet er ophørt.

 

 

 

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS