OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Arbejdsulykkeforsikring

Arbejdsulykkesforsikringer i Danmark

Som arbejdsgiver skal du forsikre dine ansatte mod arbejdsskader – både erhvervssygdomme og arbejdsulykker.

 Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er delt i to forsikringer – en ulykkesdel og en erhvervssygdomsdel og skal tegnes i to forskellige selskaber: 

  • Ulykkesdelen tegnes i et arbejdsskadeforsikringsselskab, hvilket de fleste forsikringsselskaber har oprettet.
  • Erhvervssygdomsdelen tegnes i AES (Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomsSikring).

Alle, der arbejder, kan få en erhvervssygdom. En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene, og der kan gå flere år, fra man har været udsat for en skadelig påvirkning til sygdommen viser sig.
 
Arbejdsskadestyrelsen  er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Som neutral myndighed er det styrelsen der træffer afgørelse om, hvorvidt en skade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade.

Styrelsen træffer også afgørelse om hvor stor en erstatning man kan få tilkendt for en arbejdsskade. 

Arbejdsskadesikringsloven gælder for to typer arbejdsskader:

  • ulykker 
  • erhvervssygdomme

En hændelse eller sygdom skal anerkendes enten som en ulykke eller en erhvervssygdom, for at man kan få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.

Desværre har det vist sig, at erstatningssager kan trække sig i længden, ofte fordi Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan ankes af de private forsikringsselskaber, hvor forsikringen er tegnet. 

I Danmark gælder et ulykke på vejen til og fra arbejde ikke som arbejdsulykke, men som privat ulykke.

Arbejdsulykkesforsikringer i Tyskland

Som arbejdstager er du lovpligtigt ulykkesforsikret i en tysk ”Berufsgenossenschaft”, som er en myndighed og en del af det tyske socialforsikringssystem.
Denne lovpligtige ulykkesforsikring dækker følger af arbejdsulykker, erhvervssygdomme, sundhedsrisici der skyldes arbejdsforholdene på arbejdspladsen og uheld på vejen til og fra arbejde. De ejer også egne klinikker og rehabilitationscentre med specialister på arbejdsmedicin. De står også for alle udgifter til behandling af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Ved arbejdsulykke skal den første henvendelse være til en speciel læge, som kaldes ”Durchgangsarzt” (”tillidslæge”), som dokumenterer, at det handler om en arbejdsulykke. Det er vigtigt, at give altid udtryk for under behandlingen, at det handler om et arbejdsuheld eller måske en erhvervssygdom.

Den lovpligtige ulykkesforsikring har følgende forpligtigelser:

  • undgå arbejdsuheld gennem bl.a. informationer, uddannelser og kontrol 
  • udarbejdelse af forskrifter for at undgå arbejdsuheld
  • ydelse af diverse erstatninger og andre ydelser som bl.a. til genoptræning ved ulykkestilfælde og erhvervssygdomme
  • betaling af medicinsk behandling pga. arbejdsulykke
  • betaling af pensioner (Unfallrente)

Arbejdsulykkesforsikringer for grænsependlere

Grænsependlere fra Tyskland
Tyske grænsependlere skal holde øje med, om arbejdsgiveren har anmeldt ulykken eller om lægen eller tandlægen har anmeldt erhvervssygdommen til Arbejdsskadestyrelsen.  De skal også henvende sig til deres fagforening og angive det hos kommunen under sygedagpengeforløbet samt hos lægerne.

Ved videre behandling i Tyskland skal de oplyse til alle læger, at det handler om en arbejdsskade og at det er ”BG Verkehr”, der er ansvarlig for sagsbehandlingen.

BG Verkehr er den tyske myndighed, der yder alle naturalydelser for tyske pendlere, der arbejder i Danmark. 

Princippet er, at pendlere behandles, som om de er forsikret hos denne myndighed. Det eneste de ikke få, er pengeydelser, det er altid arbejdslandets ansvar. 

Grænsependlere fra Danmark
Danske pendlere anbefales, at henvende sig først til læge i Tyskland og give udtryk for, at det var en arbejdsskade. I Danmark burde de også henvende sig til Arbejdsskadestyrelsen og anmelde arbejdsskaden.

Yderligere informationer får man under

www.dguv.de

www.ask.dk

 

 

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS