OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Skat

Forskellen mellem det danske og det tyske skattesystem ligger i hovedsagen i, at de sociale ydelser (pensioner og sygesikring) i Danmark betales via skatten, medens man i Tyskland betaler disse sociale ydelser via særlige bidrag ud over skatten.
Dette vil i første omgang se ud som om, der er en stor forskel på skatten i de to lande, men totalt set er forskellen ikke så stor.

Skatter i Danmark

Skatten er baseret på et nettoprincip, hvilket betyder, at forskellige udgifter (fradrag) kan fratrækkes den samlede indkomst. Medlemmer af folkekirken betaler desuden kirkeskat.

De forskellige indtægter er:

  • A-indkomst: løn, dagpenge, pensioner, honorarer, statens uddannelsesstøtte (SU) mv.
  • B-indkomst: gælder typisk selvstændige erhvervsdrivende, underholdsbidrag, børnebidrag m.m.
  • Kapitalindkomst: diverse renteindtægter minus diverse renteudgifter.

Opgørelse af den personlige indkomst
I opgørelsen indgår A-indkomst med tillæg af naturalydelser som fri bolig, firmabil, computer eller telefon og øvrige personalegoder med fradrag af bidrag til pensionsordninger op til en årligt tilpasset maksimumsgrænse (private, ikke arbejdsgiveradministrerede pensionsforsikringer).

Fradragsberettiget er f.eks.:
Udgifter i forbindelse med arbejdet:

  • f.eks. til befordring mellem bopæl og arbejdsplads, faglige kontingenter og A-kassebidrag. 
  • Alle har et personfradrag, som i 2015 f.eks. udgør 43.400 DKK og tilpasses løbende. 
  • Private renteomkostninger og underholdsbidrag

Skatten til kommuner og regioner er faste procentsatser, skatten til staten derimod stiger i takt med indkomsten (progressiv skat).

Fuld skattepligt til Danmark forligger når,

  • man har bopæl i Danmark eller 
  • man opholder sig i Danmark i mindst 6 måneder i sammenhæng (183 dage) eller
  • man benytter sig af grænsegængerreglen und visse betingelser og har søgt om det.

Begrænset skattepligt til Danmark foreligger når,

  • man har indtægter i Danmark uden at bo der, dvs. at man skal betale dansk skat af disse indtægter, hvorimod man er fuldt skattepligtig af indtægterne i bopælslandet.

I henhold til den dansk-tyske DobbeltBeskatningsOverenskomst er man kun fuldt skattepligtig i ét land.

Alle borgere har elektronisk adgang til deres skattemappe hos SKAT og kan selv foretage ændringer af forskudsopgørelsen eller udfylde selvangivelsen online. Omkring starten af marts ligger der en foreløbig årsopgørelse i den digitale skattemappe. Den har man mulighed for selv at ændre i ca. 4 uger. Derefter bliver opgørelserne printet ud og sendt med posten af SKAT, hvis man altså ikke har foretaget ændringer i årsopgørelsen. Udgaverne nummereres løbende, startende med nr. 1. En ændret årsopgørelse nummereres således som nr. 2 eller med endnu højere numre, hvis man har ændret den flere gange. Opgørelsen med det højeste nummer, altså den, der er udarbejdet senest, er den til enhver tid gældende.

Skatter i Tyskland

I Tyskland beregnes indkomstskatten efter en formel, som indeholder en progressiv stigning og et skattefrit eksistensminimum.
For at lette administrationen for arbejdsgivere og arbejdstagere, findes der seks forskellige skatteklasser, og i disse er der allerede taget højde for forskellige fradrag.

Skatteklasse I: enlige, skilte, gifte som lever permanent adskilt samt under visse omstændigheder enker og enkemænd.

Skatteklasse II: Personer fra skatteklasse I indplaceres i skatteklasse II, når vedkommende har krav på et (Haushaltsfreibetrag), når der på bopælsadressen er tilmeldt mindst 1 barn, som modtager børnetilskud (Kindergeld) eller børnefradrag (Kinderfreibetrag). Der må kun være tilmeldt en voksen på bopælen.

Skatteklasse III: Er for gifte arbejdstagere, hvor kun den ene ægtefælle har lønindtægt eller ægtefællen indplaceres i skatteklasse V. Forudsætning er yderligere, at ægteparret ikke lever permanent adskilt og har bopæl i Tyskland.

Skatteklasse IV: Gælder kun for gifte, når begge ægtefæller er fuldt skattepligtige, bor i Tyskland, ikke lever permanent adskilt og begge ægtefæller er lønmodtagere. Størrelsen af skatten er lig med skatteklasse I.

Skatteklasse IV/IV med faktor:
Fra og med skatteåret 2010 har ægtepar mulighed for at vælge skatteklasse IV/IV med faktormetode, hvorved man opnår, at der allerede tages højde for de skattelettende forskrifter (navnlig grundfradraget), når lønskatten trækkes hos den enkelte ægtefælle (anvendelse af skatteklasse IV). Med faktormetoden tages der desuden højde for den skattenedsættende virkning af særbeskatningen for ægtefæller (Splittingverfahren), når lønskatten trækkes.

Skatteklasse V: Gælder for gifte som opfylder betingelserne for skatteklasse IV, når arbejdstagerens ægtefælle efter ansøgning begge ægtefæller får skatteklasse III.

Skatteklasse VI: Gælder for det andet og ethvert yderligere af arbejdstagerens skattekort, som benyttes når man har flere arbejdsgivere. Her i denne skatteklasse gives ingen fradrag, da disse allerede er udnyttet ved det første skattekort.

Også i Tyskland er det muligt, at få fradrag på skattekortet, for eksempel for kørsel. Disse skal dog overstige et vist beløb, fordi der er allerede et fast fradrag inarbejdet i skatteklasserne.

Eksempler, hvad der kan trækkes fra i skat i Tyskland:

  • Kørsel
  • Arbejdsrelaterede omkostniger
  • Rejser
  • Arbejdsværelse
  • Omkostninger til videruddannelse
  • og flere andre, ikke arbejdsrelaterede udgifter

Hjælp kan hentes hos tyske revisorer eller ”Lohnsteuerhilfevereine”. Ifølge det tyske ”skatterådgivningslov” er det kun dem, der må yde rådgivning i skattesager.

Skatter for grænsependlere

Personer med bopæl i Danmark og arbejdssted i Tyskland
Grænsependlere, som bor i Danmark og arbejder i Tyskland, er begrænset skattepligtige til Tyskland af denne lønindkomst.

I den dansk-tyske DobbeltBeskatningsOverenskomst tages der højde for, at den samme indtægt ikke kommer til beskatning i mere end i et land.

Personer, der er bosiddende i Danmark og ønsker at tage arbejde i Tyskland, bør derfor forhøre sig om deres personlige forhold hos begge landes skattemyndigheder.

Den tyske arbejdsgiver skal bruge en attest fra den kompetente skatteforvaltning (Finanzamt), for at kunne trække skat af lønindkomsten, som hedder ”Lohnsteuerbescheinigung” og svarer til et skattekort. Den udstedes enten til ”begrænset skattepligtige” eller til ”ubegrænset skattepligtige efter ansøgning”.
Denne attest udstedes kun for et år ad gangen og skal derfor søges hvert år. Man søger en ”Lohnsteuerbescheinigung” hos ”Finanzamt”. Foreligger den ikke ved lønudbetaling, skal arbejdsgiveren benytte sig af den skatteklasse VI, som er den dyreste.

Lønmodtagere, der er begrænset skattepligtige, bliver indordnet i skatteklasse I, men kan efter ansøgning vælge at blive at blive behandlet som begrænset skattepligtige, hvilke betyder ligestilling med lønmodtagere, som bor i Tyskland. Det forusætter dog, at enten 90 % af ens samlede indtægter underligger tysk beskatning eller de andre indtægter udgør mindre en den gældende grundfradrag (i 2015 8.472 €).

Vil man også benytte sig af den fordelagtige ”Ægtefællesplitting” betragtes ægtefællernes samlede indtægter og der gælder den dobbelte grundfradrag.

 Man kan kun en gang årligt ændre sin skatteklasse, men kan udligne skatten, ligesom man gør i Danmark ved at indsende en selvangivelse, ved i Tyskland at indsende en ”Steuererklärung” en gang årligt

Eksempel:
En grænsependler, der er dansk statsborger eller statsborger i et andet EU-land, lønmodtager i Tyskland, gift og bor sammen med sin ægtefælle i Danmark. Ægtefællerne kan søge om at blive behandlet som begrænset skattepligtige, når størstedelen af deres indkomst tjenes i Tyskland. Dette er tilfældet, når begge ægtefæller samlede udenlandske indkomst ikke overstiger den dobbelte grundfradrag eller 10 % af ægtefællernes samlede indkomst.

Her kan grænsependlerne så anvende de lovbestemte muligheder for fuldt skattepligtige til at nedsætte skatten af den tyske indkomst.
Skatteprocenten afhænger især af den såkaldte splitting-sats, der er mere fordelagtig for ægtepar.

Personer med bopæl i Tyskland og arbejdssted i Danmark
For grænsependlere, som bor i Tyskland og arbejder i Danmark, sker den danske skatteberegning normalt efter reglerne for begrænset skattepligtige, hvilket betyder, at skattepligten kun omfatter den danske lønindkomst, og at der kun kan fradrages udgifter, der knytter sig til denne lønindkomst. Kirkeskatten afhænger af medlemskabet. For medlemmer af de danske menigheder i Sydslesvig betyder det, at man selv skal sørge for indbetaling og selv regne ud, hvor meget man skal betale.

De vigtigste ligningsmæssige fradrag er:

  • Udgifter til befordring mellem hjem og arbejde
  • Faglige kontingenter op til et maksimalbeløb
  • A-kassebidrag
  • Beskæftigelsesfradrag, der tilpasses løbende
  • Fradrag for rejser op til et maksimumbeløb per år
  • Jobfradrag
  • Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension   

Derudover har alle et personfradrag, som bliver tilpasset en gang om året. Den grundlæggende forudsætning for personfradraget (i 2015 43.400 DKK) er, er man er skattepligtig i Danmark i hele kalenderåret. Her har begrænset skattepligtige mulighed for at få omregnet delårsindkomsten til en helårsindkomst.
Ved denne helårsberegning bliver delårsindkomsten omregnet til årsbasis, hvorefter den skat, der skal betales, bliver fastsat. Denne skat bliver nu regnet tilbage til det delårsbeløb, for hvilket der er begrænset skattepligt. Den skattepligtige vælger selv, om denne regel ønskes anvendt. Hvis ikke, bortfalder personfradraget. Det kan kun betale sig ikke at foretage denne omregning, hvis man har en høj indkomst. I så fald bør man søge individuel rådgivning hos SKAT eller en dansk revisor.

Har man optjent mindst 75 % af sine indtægter i et kalenderår i Danmark, kan man benytte sig af den beskatningsform, som i dansk skattejargon kaldes „Grænsegængerregel“. Så bliver man behandlet som en ubegrænset skattepligtig. På grund af denne særlige beskatning kan f.eks. renteudgifter og underholdsbidrag fratrækkes i den danske indkomstopgørelse. derudover kan man få ægtefællens personfradrag, hvis denne ikke kan udnytte det, v.s., tjener i Tyskland mindre end det beløb.

Der bør indhentes rådgivning hos de kompetente myndigheder i det konkrete tilfælde.

Man skal selv sørge for at få et skattekort. Det gør man ved at henvende sigtil SKAT.

Her får men et personnummer (CPR-nummer), som skal angives, når man henvender sig til myndighederne, samt ovennævnte skattekort, som skal udleveres til arbejdsgiveren, så denne kan trække skat af lønnen. I praksis behøver man ikke længere at aflevere skattekortet til arbejdsgiveren, da denne får det tilsendt elektronisk. I hvert fals skal man få et udskrift som dokumentation til en selv.

Får man ikke et skattekort, skal arbejdsgiveren trække 55 % af lønnen uden fradrag.

De danske indtægter skal opgives på selvangivelsen i Tyskland. Indtægterne beskattes progressivt og forhøjer skattesatsen på den tyske indkomst. Særligt ved valg af ægtefællens skatteklasse bør grænsependlere tage hensyn til dette forhold.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS