OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Skatte-ID nummer i Tyskland

Siden den 1. august 2008 begynder det centrale kontor for skatter i Tyskland (Bundeszentralamt für Steuern) at udsende det nye skatte-ID-nr. til samtlige borgere i Tyskland (også børn og pensionister). Udsendelsen af det 11-cifrede nummer sker pr. post sammen med en personlig ledsageskrivelse.

Enhver nyfødt og også tilflytter får straks ved fødslen eller tilflytningen tildelt et skatte-ID-nr. 

Dette nummer gælder for enhver borger hele livet og bliver først slettet 20 år efter at vedkommende er afgået ved døden, grundet en mulig beskatning af arvingerne. 

Skatte-ID-nummeret skal lette beregningen af indkomstskatten. Yderligere er nummeret en forudsætning for indførelsen af det elektroniske skattekort. Nummeret er således en bestanddel af regeringens omfattende E-Government-Strategi.

Siden  2009 modtager alle, som er begrænset skattepligtige i Tyskland, også deres skatte-ID-nr. 

Således er også de personer, som ganske vist arbejder i Tyskland, men har sin bopæl i udlandet, omfattet af ovenstående.

Det retslige grundlag for skatte-ID-nummeret findes i § 139 b i ”Abgabenordnung (AO)”.

www.bzst.bund.de

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS