OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Region Sønderjylland-Schleswig – 25 års arbejde for det dansk-tyske grænseland


13.09.2022


I 2022 er det 25 år siden, at Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg underskrev den første samarbejdsaftale med Sønderjyllands Amt. Den 16. september 1997 fandt konstitueringsmødet for Region Sønderjylland-Schleswig sted.

Der blev underskrevet en aftale, hvor medlemmerne forpligtede sig til ”at iværksætte fælles aktiviteter, der kan fremme udviklingen i regionen samt skabe nærmere kontakt mellem befolkning, erhvervsliv og organisationer på begge sider af grænsen og i øvrigt at intensivere samarbejdet hen over grænsen.”

Der har i flere år været gentagne forsøg på at løse fælles problemer før Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt, men et reelt samarbejde blev ikke til noget. Da der i starten af 1990'erne for første gang stod europæiske midler til grænseoverskridende aktiviteter til rådighed, blev det meget tydeligt, at der skulle tales med en fælles stemme.

Den offentlige opmærksomhed, som Region Sønderjylland-Schleswig fik fra starten tydeligjorde, at arbejdet på ingen måde var rent administrativt, men derimod også havde et politisk aspekt med en signalfunktion rettet mod fremtiden.

Ved stiftelsen blev der nedsat et Regionalråd med 42 repræsentanter fra partnerkommunerne som det øverste organ for Region Sønderjylland-Schleswig. Dertil kom der også seks observatører, blandt andet fra Folketinget og Landtag Schleswig-Holstein. Regionalrådet blev styret af en bestyrelse på otte personer. Der blev oprettet et fast sekretariat for Region Sønderjylland-Schleswig administrative opgaver, Regionskontoret.

I 2001 blev Danmark del af Schengensamarbejdet, som afskaffede grænsekontrollen. I 2004 flyttede Region Sønderjylland-Schleswig til det nybyggede FDE Center nord for Padborg, tæt på motorvejen. Samme år slog Infocenteret dørene op. Hvor stort behovet for rådgivning af grænsependlere var, var tydeligt allerede den første dag, hvor der var en lang kø fra tidlig morgen. Denne succes førte til, at Infocentret blev en integreret del af Regionskontoret, der siden har været betegnet som Regionskontor & Infocenter. Over årene blev der gennemført mere end 61.000 vejledninger.

I maj 2004 startede et Interreg-projekt, som gav aktører fra kultur-, skole-, ungdoms- og sportsområdet mulighed for at støtte støttemidler til grænseoverskridende projekter. Dette var det første af flere efterfælgende kulturprojekter. I løbet af den de efterfølgende år kunne henved 500 kultur-, sprog- og sportsprojekter finansieres ved hjælp af EU-midler.

Sprogkampagnen for Region Sønderjylland-Schleswig startede i 2004 og har varet i mange år og omfatter løbende aktiviteter som den årlige tysk-dansk lærerkonference. Kampagnernes formål er at fremme nabosproglige færdigheder i grænseregionen. Dette skal styrke forståelsen og kontakten på tværs af grænsen, så flest mulige mennesker kan tale og forstå deres respektive naboers sprog i grænseregionen.

Sønderjyllands Amt blev i 2007 lagt sammen med Region Syddanmark, og efter den danske kommunalreform blev kommunerne i Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev samarbejdspartnere.

Den 3. november 2011 blev en fornyet aftale underskrevet, hvorefter den tidligere Regionalforsamling blev nedlagt. Regionalforsamlingen blev erstattet med en udvidet bestyrelse bestående af elleve repræsentanter for de involverede kommuner, delstaten Schleswig-Holstein og de oprindelige mindretal på begge sider af grænsen. Denne struktur eksisterer fortsat, selvom repræsentanter for de tyske grænsekommuner kom til senere.

I 2013 begyndte den første grænseoverskridende kulturaftale. Fra dansk side har denne model for interkommunalt samarbejde på kulturområdet været kendt i nogen tid. Dele af kulturforvaltningen samt støtte vil blive forvaltet i fællesskab over en periode på fire år. Arbejdet suppleres af det danske Kulturministerie med over 50 %. Region Sønderjylland-Schleswig kunne fremskaffe disse midler. I 2022 eksisterer allerede den 3. kulturaftale, en rigtig succeshistorie.

Siden 2017 er der tre udvalg under Region Sønderjylland-Schleswig: Kulturudvalget, Udvalget for grænseregional udvikling og Arbejdsmarkedsudvalget. Alle tre udvalg er hver især knyttet til én af de tre aktuelle søjler i Regionskontor & Infocenters arbejde: arbejdsmarked, kultur og sprog samt samarbejde i politik og administration.

På et kvart århundrede har forventningerne til det grænseoverskridende samarbejde ændret sig markant. Da den første samarbejdsaftale blev underskrevet i 1997, var arbejdsområderne stadig uklare. Mens der stadig var store forbehold over for samarbejdet i midten af 1990'erne, har der udviklet sig en mere pragmatisk tilgang, hvor det primære mål er at minimere hindringer og at stabilisere og udvide flowet over grænsen.

Trods al pragmatisme er Region Sønderjylland-Schleswig stadig afhængig af det, man i Danmark kalder "ildsjæle" dvs. mennesker, der brænder for det tysk-dansk samarbejde, det være sig i de forskellige politiske organer, på administrativt niveau eller som samarbejdspartner. På grund af den brede opbakning over 25 år er det tysk-danske samarbejde blevet en integreret del af det politiske landskab i grænseregionen og kunne fremme udvidelsen af tysk-danske forbindelser.

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00