Meld dig ind i A-kassen nu – ændringer er på vej!
EU-medlemsstaternes ambassadører ved EU godkendte i april den foreløbige aftale, som var blevet opnået med Europa-Parlamentet om et forslag til revision af forordning EF 883/2004 om koordinering af de nationale sociale sikringssystemer på EU-plan.
Den aftalte tekst supplerer og ændrer forskellige bestemmelser i forordningen 883/2004.
Denne aftale medfører ændringer, som har været på tale siden 2016.
De reviderede regler fokuserer på fem områder: arbejdsløshedsydelser, plejeydelser, adgang til sociale ydelser for ikke-erhvervsaktive personer, familieydelser samt gældende lovgivning for udsendte arbejdstagere og personer, der arbejder i to eller flere medlemsstater.
Det vigtigste element i aftalen vedrører arbejdsløshedsforsikringen. De øvrige områder kræver på nuværende tidspunkt ingen handling. Når det gælder arbejdsløshedsforsikringen, anbefales det dog at reagere allerede nu.
Baggrunden er, at mange grænsependlere til Danmark ikke er medlem af en A-kasse, idet denne er frivillig. Beskæftigelsesperioden i Danmark skal betragtes som forsikringsperiode i Tyskland, hvis beskæftigelsen havde været forsikringspligtig i Tyskland.
Hvad ændrer sig?
De nuværende regler siger, at bopælslandet altid er ansvarligt for udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge ved fuld ledighed. Det ændres således:
Arbejdstagere, som i en sammenhængende periode på 22 uger har været “aktive” i et andet medlemsland end deres bopælsland, dvs. har været lønmodtagere eller selvstændige og/eller har betalt forsikringsbidrag, vil have ret til arbejdsløshedsydelser fra det land, hvor de senest har arbejdet, forudsat, at de opfylder de nationale betingelser for ret til arbejdsløshedsydelser i det pågældende land.
For grænsependlere til Tyskland, som er underlagt tysk social sikring, er der ingen grund til handling, da de allerede er omfattet af den obligatoriske arbejdsløshedsforsikring i Tyskland.
I Danmark betyder det derimod, at man skal have været medlem af en arbejdsløshedsforsikring, altså en A-kasse, i mindst 1 år for at have ret til dagpenge. EU's faglige udvalg forventer, at de nye regler træder i kraft fra 2028. Europa-Parlamentets godkendelse mangler stadig, men man forventer, at den bliver givet inden for de næste måneder. Derfor anbefaler vi alle, der er socialt sikret i Danmark, at melde sig ind i en dansk A-kasse hurtigst muligt for rettidigt at opnå de nødvendige optjeningsperioder.
Det er endnu uklart, hvordan reglerne præcist kommer til at blive udformet. Alligevel bør alle grænsependlere, som endnu ikke er medlem af en A-kasse, melde sig ind hurtigst muligt, da de ellers kan risikere ikke at have ret til arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark, og Tyskland først bliver kompetent efter 6 måneder.
Regionskontor & Infocenter vil løbende informere om udviklingen.
Nyheder
10.06.2026
Meld dig ind i en A-kasse nu – ændringer på vej!
28.05.2026
Startskuddet er gået
26.05.2026
Fødevarecheck i Danmark
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk
