Brevpost i Danmark fra 2026
12.11.2025
Trafikstyrelsen har den 07. november 2025 meddelt, at PostNord stopper fra 1. januar 2026 med at omdele breve i Danmark, men postvirksomheden dao (Dansk Avis Omdeling A/S) vil i fremtiden stå for at omdele almindelige breve til hele landet og overtager også breve til udlandet.
Selvom PostNord stopper på brevområdet 1. januar 2026, så vil man fortsat kunne sende almindelige breve med dao til hele landet. Samtidig overtager dao ansvaret for breve til og fra udlandet.
Dao skal også sørge for, at der kan sendes rekommanderede breve og såkaldte forkyndelsesbreve rundt i hele landet.
Skal man sende et rekommanderet brev til udlandet, skal brevet derimod indleveres til PostNord. PostNord står også fortsat for omdelingen af værdiforsendelser i Danmark og til og fra udlandet.
Fra 1. januar 2026 kan man sende et almindeligt brev enten ved at aflevere det i en rød dao-brevkasse i en daoSHOP eller ved at bestille daoPICKUP, hvor dao afhenter brevet på ens adresse mod et gebyr.
Hvis man ønsker at sende et brev til udlandet, kan man også benytte en daoSHOP eller sende brevet via daoPICKUP. Her skal man dog benytte dao’s internationale brevmærker og ikke længere Post Danmarks frimærker. PostNord refunderer ubrugte frimærker i en begrænset periode.
Man kan købe porto til breve på daos hjemmeside eller i daos app.
De røde traditionelle postkasser ejes af Post Nord og skal afmonteres.
De kan ikke købes!
Borgere kan kontakte dao på følgende måder:
Telefon: 72 33 08 50
E-mail: kundeservice@dao.as
www.dao.as
Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk
