Digital forvaltning
I Danmark er digitaliseringen af forvaltningen allerede blevet indført i vid udstrækning og udvides yderligere. Dertil kommer en centralisering af myndighederne, som også geografisk gør afstanden til borgerne større. Hos mange myndigheder er personlig fremmøde af borgerne ikke længere tilsigtet. Digitaliseringen har fundet sted i næsten alle statslige og kommunale forvaltningsområder, men også i den private sektor som banker, pensionsselskaber, forsikringsselskaber og mange andre institutioner/virksomheder, er digital selvbetjening en daglig realitet. Centrale elementer for implementeringen af digitaliseringen i Danmark er MitID og den tilhørende digitale postkasse (Digital Post/e-Boks). MitID er et centralt adgangssystem, hvilket er uundværligt ved brugen af alle digitale løsninger. Den digitale postkasse (Digital Post/e-Boks) oprettes automatisk ved ansøgningen om MitID. Er denne postkasse oprettet, foregår al skriftlig kommunikation med myndigheder digitalt, og der sendes ikke længere brevpost til borgerne. Også andre institutioner og virksomheder kan gøre brug af den digitale postkasse, hvis borgeren giver samtykke til dette.
Den omfattende digitalisering i Danmark medfører, at også grænsependlere og tilflyttere skal beskæftige sig med dette emne.
Grænsependlere er undtaget fra pligten til at bruge de digitale løsninger, da disse har bopæl i udlandet. De har dog til enhver tid muligheden for at bruge de digitale løsninger i Danmark. Herfor skal der ansøges om MitID og Digital Post. Det frarådes dog at søge om dette, hvis man ikke taler dansk og/eller ikke kan bruge de digitale løsninger selvstændigt, da det kan have vidtrækkende konsekvenser.
Tilflyttere der udvandrer til Danmark, vil hurtigt finde ud af, at brugen af de digitale løsninger i Danmark næsten er uundgåelig. Her kan en sprogbarriere føre til yderligere udfordringer.
Der er mulighed for at blive fritaget for brugen af de digitale løsninger i Danmark for visse persongrupper.
Yderligere oplysninger om MitID og Digital Post kan findes i vores artikel om MitID på denne hjemmeside.
Nyheder
02.08.2024
20 år med vejledning – en succeshistorie
26.06.2024
sygesikring under ferieophold
24.06.2024
Regionen sørger
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk