Finansiering af fast ejendom
Regionskontor & Infocenter informerer her blot helt generelt og uforpligtende om de mest gængse finansieringsmodeller i Danmark og Tyskland. Vi anbefaler altid og uden undtagelse, at potentielle købere indhenter uafhængig rådgivning.
Finansiering af fast ejendom i Tyskland
I Tyskland findes der primært to gængse modeller til finansiering af fast ejendom, medmindre købesummen udredes med egne midler.
1. Finansiering med annuitetslån
Ved et annuitetslån aftales der en fast rentesats for en bestemt periode. Rente og afdrag udgør tilsammen den månedlige beløb. Jo mere der afdrages over tid, desto mindre bliver renteandelen i forhold til det beløb, der skal betales af. Hvis der stadigvæk er restgæld, når lånet udløber, skal den finansieres via en ny rentebindingsperiode til den markedsrente, som da måtte være gældende på det tidspunkt.
2. Finanslån uden afdrag
Ved denne finansieringsform indgår man samtidig en separat låneaftale og opretter en opsparingsordning. Hovedstolen skal tilbagebetales ved hjælp af en afkastprognose tilpasset lånebeløbet ved låneperiodens udløb. Lånet er uændret i denne periode, mens man sideløbende opbygger et tilgodehavende, som man tilbagebetaler lånet med i sin helhed, når låneperioden udløber. Her kan bl.a. kapitalforsikringer, opsparingsordninger baseret på værdipapirer m.v. komme på tale.
I alle tilfælde stilles der sikkerhed for lånet i form af et ejerpantebrev. Det betyder, at banken har fået tinglyst et foranstående grundbyrde (”Grundschuld”, findes ikke mere i Danmark) for et aftalt beløb, som forbliver uændret, indtil låneperioden udløber, hvor der så bliver udstedt et aflysningsdokument. Man kan da vælge enten at få grundbyrden slettet eller opretholde det. Sidstnævnte vil gøre det nemmere at optage et nyt lån på et senere tidspunkt.
I Tyskland tilbyder forbrugerorganisationerne uafhængig rådgivning omkring finansiering af fast ejendom. Man kan finde yderligere grundlæggende information på www.verbraucherzentrale.de.
Nyheder
30.09.2024
Mange emner og udfordringer i det grænseoverskridende samarbejde
02.08.2024
20 år med vejledning – en succeshistorie
26.06.2024
sygesikring under ferieophold
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk