Fakta Tyskland
Dansk navn Forbundsrepublikken Tyskland
Styreform Parlamentarisme
Areal Ca. 370.000 km2
Indbyggertal 84,4 mio.
Hovedstad Berlin
Sprog Tysk
Møntenhed Euro (EUR)
Geografi
Forbundsrepublikken Tyskland er delt op administrativt i 16 delstater, hvoraf den nordligste, der grænser op til Danmark, er Schleswig-Holstein. Tyskland har, modsat Danmark, ingen eksterne territorier der hører med til landet. Mens Danmark er præget af vandet, er dette blot tilfældet for de nordligste delstater Schleswig-Holstein, Hamburg, Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern, som grænser op til Nordsøen og Østersøen. De andre delstater har dog delvist et udpræget flodsystem med de største floder Elben, Rhinen, Donau, Main, Mosel og Neckar.
Mens Danmarks beliggenhed mellem havene har været en central faktor i landets historie, gælder der det samme for det tyske bjerglandskab. Allerede under romantikken blev de tyske bjerge forherliget og forbundet med landets nationalkarakter. Bjerglandskaber som Harzen, Alperne, Schwarzwald eller Teutoburger Wald blev opladet med national betydning.
Samtidigt er Tysklands landskab præget af floderne og store arealer med vindyrkning. Hermed forbindes også en mestendels katolsk præget livstil og kultur i nogle af de sydtyske delstater, som er meget forskelligt fra mentaliteten i de nordtyske delstater og Danmark, der er protestantisk præget. Ser man mod øst, er der også en klar kulturforskel mellem de vestlige og de østlige delstater at spore, betinget af adskillelsen fra 1949 til 1990, hvor landet var delt op i en vesttysk stat og en østtysk kommunistisk DDR.
Administration og samfundsforhold
Delstaterne i Tyskland har vidtrækkende beføjelser, således at f.eks. skolevæsen og uddannelse er organiseret forskelligt. Delstaterne, Länder, har deres repræsentation i Bundesrat. Når vælgerne skal til forbundsdagsvalg, vælger de dog politikere til Bundestag, forbundsdagen. Disse to kamre holder hinanden i skak og meningen er at sikre et velfungerende decentralt system, som blev etableret af besættelsesmagterne Frankrig, England og USA efter 2. Verdenskrig. Til systemet hører også en rimelig høj spærregrænse, der forhindrer, at små partier kan få sæde i parlamentet. Også dette blev indført af besættelsesmagterne for at forhindre ustabile tilstande som i Weimarrepublikken inden nazisternes magtovertagelse i 1933. Tyskland har en høj levestandard og er et af verdens rigeste lande.
Historie
Grundlæggende er historikerne ikke enige i, hvornår den tyske historie starter. Indtil 1867 har der ikke eksisteret en egentlig samlet nationalstat, men en række delvist tysksprogede, separate hertugdømmer, kongeriger eller bystæder. Den tyske historie er broget og langt hen ad vejen kan den sættes lig med den europæiske historie. Konflikter og brud, krige og adskillelser præger den tyske historie meget mere end det har været tilfældet i Danmark, hvor kontinuiteten og den samlende fortælling om nationen dyrkes.
I de forhistoriske tider var der både keltiske og germanske stammer fordelt over de områder, der i dag betegner Tyskland. Romersk indflydelse gik indtil Rhinflodens vestlige side i flere århundreder. Dette har ført til et betydeligt romersk islæt i både de regionale dialekter, i forvaltningspraksisser og ikke mindst i diverse kulturelle manifestationer som bygningsværker eller gader.
Den såkaldte Middelalder, dvs. hovedsageligt perioden mellem 500 til 1500, kendetegnes af diverse konflikter og forskellige herskerlinjers kampe om indflydelse i Europa. Merovingerne og Karolingerne dominerer den første tid, med Karl den Stores kejserkroning i Aachen år 800 som kulmination. Harbsburgerne dominerer Europa i den senere periode, mens man kan se Martin Luthers publikation af de 95 teser i 1517 som slutpunkt på Middelalderen og starten på Renæssancen. Efter en absolutistisk fase i 1700-tallets Preussen kan nævnes Den Franske Revolution 1789, Wienerkongressen i 1814 og den første demokratiske bevægelse og revolution 1848/49 som vendepunkter i den tyske historie.
Først med Preussens krige - i 1864 mod Danmark, 1866 mod Østrig og 1871 mod Frankrig - blev der i 1867 dannet en tysk nationalstat. Denne var preussisk og militærisk præget. Blandt andet som følge af den europæiske alliancepolitik gik Tyskland ind i 1. Verdenskrig i 1914. Nederlaget i 1918 førte til en ødelagt økonomi med tårnhøj arbejdsløshed – en af grundene til Adolf Hitlers succes og nazistpartiet NSDAPs magtovertagelse i 1933. 2. Verdenskrig med Tyskland som aggressor 1939-1945 viser igen tydeligt Tysklands centrale rolle for den europæiske magtbalance og dens potentiale for at styre udviklingen i en negativ eller en konstruktiv retning.
Oprettelsen af Forbundsrepublikken i 1949 blev efterfulgt af DDRs oprettelse samme år. Mens DDR styres af et kommunistisk regime, indsat af den fjerde besættelsesmagt, USSR, går Vesttyskland i den anden retning og bliver del af det vestlige alliancesystem NATO. Kul- og Stålunionen danner grundlag for det senere EF/EU. Først med Willy Brandts østpolitik opblødes den tysk-tyske grænse til en vis grad, og der kommer normale diplomatiske forbindelser mellem de to Tysklande.
Murens fald i 1989 og genforeningen det efterfølgende år sætter et foreløbigt punktum for den politiske og administrative adskillelse, mens den kulturelle og mentale skillelinje mellem de vestyske og de østtyske delstater har væsentligt længere om at forsvinde.
Nyheder
08.11.2024
Erhvervslivet i fokus
08.11.2024
Samarbejde truet
05.11.2024
Tjek forskudsopgørelse 2025!
Arkiv