OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Efterløn og tidlig pension

”Efterløn” i Tyskland

En ordning, som kan sammenlignes med den danske efterlønsordning, findes ikke i Tyskland.

Tysk folkepension før folkepensionsalderen er opnået

Modellerne for tidlig alderspension i Tyskland er ikke omfattet af reglerne om efterløn iht. forordning 883/2004. Derfor anvendes de almindelige regler om medregning og sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsestider. Danske beskæftigelses- og forsikringstider bliver dermed medregnet.

Der eksisterer forskellige muligheder for at modtage tysk pension (”Rente”) inden den almene folkepensionsalder er opnået, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Det kan både ske med reduktion i pension eller uden, afhængig af pågældendes situation og vilkår. Man har dermed status som pensionist, dog med begrænsninger i forhold til ekstra indtægtsmuligheder. Der kan fås nærmere vejledning herom hos den tyske pensionsmyndighed ”Deutsche Rentenversicherung”.

Eksempler er:

  • Alderspension for langvarig forsikrede (35 forsikringsår)
  • Alderspension for særligt langvarig forsikrede (45 forsikringsår)
  • Alderspension for handicappede

”Riesterrenten”

Udbetalinger fra disse pensionsordninger kan starte før den individuelle folkepensionsalder i den almene, lovpligtige pensionsforsikring er opnået.. Udbyderen, som kontrakten er indgået med, kan vejlede herom.

”Altersteilzeit” – ”Aldersdeltid”

Denne ordning bygger på en frivillig overenskomst mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Også her findes forskellige modeller

Ligefordelingsmodel
Arbejdstiden halveres og fordeles over den aftalte periode. Hvordan arbejdstiden indrettes, kan aftales mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Dermed kan der ved siden af den klassiske model med halv arbejdstid også aftales en projektbaseret model.

Blokmodel
Ved denne model findes en aktiv og en passiv fase. I den aktive fase arbejder arbejdstageren fuld tid med reduceret løn, i den passive fase er arbejdstageren fritstillet med samme reducerede løn.

Borgere i ”Altersteilzeit” har status som arbejdstagere, også i den passive fase, hvor de er fritstillet.

Regler for grænsependlere

For alle de nævnte tyske modeller gælder, at de er uafhængige af bopælen.

Specielt Riester for grænsependlere

Grænsependlere til Tyskland har som regel krav på den statslige ”Riesterzulage”, altså Riestertillægget.

Grænsependlere til Danmark har som regel ikke krav på tillægget, medmindre kontrakten blev indgået før den 01. januar 2010. Den automatiske tillægsprocedure virker ikke for disse pendlere hvorfor de hvert år skal søge om tillægget igen og derfor bør regne med øget administration.

Yderligere informationer findes her

www.deutsche-Rentenversicherung.de

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00