OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Arbejdsløshedsforsikring

I Danmark er man ikke obligatorisk arbejdsløshedsforsikret. Forsikringen i en A-kasse (arbejdsløshedsforsikring) er frivillig i Danmark. Det kan dog anbefales at alle med social sikringspligtig beskæftigelse i Danmark, er medlem af en dansk A-kasse. Manglende forsikring kan betyde, at der ikke er ret til dagpenge ved fuld eller delvis ledighed. Der er ikke kun én arbejdsløshedsforsikring i Danmark, men nærmest en egen for hver branche. Disse er som regel knyttet til fagforeningerne. Arbejdstagere skal aktivt selv melde sig ind i en A-kasse. Bidragene overføres ikke af arbejdsgiveren og arbejdstageren selv skal overføre bidragene til den valgte A-kasse.


Arbejdsløshedsdagpenge i Danmark

For at få arbejdsløshedsdagpenge, skal man
  • være registreret som arbejdssøgende i ens lokale jobcenter fra den første dag, man er ledig
  • have været medlem af en A-kasse i mindst ét år
  • som lønmodtager have fået indberettet et mindstebeløb iht. ens arbejdstimer inden for en fastlagt periode (aktuelle satser under www.borger.dk)
  • som selvstændig have udøvet erhvervet i et vist omfang
  • stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. at man skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel.
  • opfylde yderligere betingelser iht. registrering, at søge arbejde, antal jobansøgninger, www.jobnet.dk osv.


I Danmark er A-kasserne (arbejdsløshedsforsikringerne) ansvarlig for udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge. For at have krav på arbejdsløshedsdagpenge, skal man være medlem i en A-kasse i mindst ét år. Medlemskabet i A-kassen er frivillig og dermed ikke obligatorisk. Man skal aktivt melde sig in i en A-kasse og selv overføre bidragene. Arbejdsgiveren er ikke ansvarlig for tilmeldingen i en A-kasse og overførelsen af bidragene.

Dagpengeperiode
Man har ret til dagpenge i to år inden for en periode på tre år. Dette er den såkaldte referenceperiode. Dagpengeforbruget bliver opgjort i timer. Inden for referenceperioden har man ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som ikke afvikles inden for referenceperioden, bortfalder ved udløb af denne periode. Referenceperioden kan forlænges ved sygdom eller barsel.

Forlængelse af dagpengeperioden
Der er mulighed for at forlænge dagpengeperioden, hvis man arbejder timevis mens man modtager arbejdsløshedsdagpenge og modtager løn for disse timer. A-kassen er ansvarlig for registreringen af timerne på en såkaldt beskæftigelseskonto. Grundlaget for registreringen af timerne via A-kassen, er de løntimer, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret. Hver arbejdstime forlænger arbejdsløshedsdagpengeperioden med to timer. Man kan højst optjene 962 timer, som vil give ret til 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvanden år.

Dagpengesats
Dagpenge kan højst svare til 90% af den sidste bruttoløn, man tjente, før man blev arbejdsløs. Derudover er der fastsat et maksimumsbeløb på for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. Disse kan findes på denne hjemmeside under ”Social sikring – Satser og tal”. A-kassen beregner dagpenge på grundlag af de 12 måneder, med højeste indtægt, inden for de seneste 24 måneder forud for arbejdsløshedens indtræden. Alle løn- og indkomstskattepligtige lønkomponenter, herunder arbejdstagerens bidrag til arbejdsmarkedspensionen og ATP, finder anvendelse, hvis der er tale om en funktionær.

Yderligere oplysninger om arbejdsløshedsdagpenge i Danmark kan findes på de danske myndigheders hjemmeside. Ved ta klikke på linket under denne tekst kommer du direkte ind på denne hjemmeside.

www.borger.dk

Arbejdsløshedsforsikring for grænsependlere

Generelt
Medlemskabet og der dermed opnåede anciennitet i arbejdsløshedsforsikringen kan grundlæggende overføres fra et medlemsland til et andet. Disse skal efter behov udveksles mellem de kompetente myndigheder. Arbejdstageren kan dog også selv dokumentere sin anciennitet ved hjælp af blanket PD U1, som udstedes af den danske A-kasse hhv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i Danmark eller den kompetente Agentur für Arbeit i Tyskland.

Fra Danmark til Tyskland
Grænsependlere, som arbejder i Tyskland, er forsikret som nævnt foroven under afsnittet ”Arbejdsløshedsforsikring i Tyskland”.

Som grænsependler har man, hvis alle betingelser er opfyldt:

  • ret til ydelser i bopælslandet ved fuld ledighed
  • ret eller evt. ret til ydelser i arbejdslandet ved deltidsledighed.

Hvis man bliver arbejdsløs, skal man straks henvende sig til den ansvarlige Agentur für Arbeit for at søge om ydelse ved deltidsledighed eller for at få udstedt en attest PD U1 ved fuld ledighed. Dette attest dokumenterer forsikrings- og beskæftigelsestider i Tyskland og er udformet som personligt bevis for den pågældende person. Principielt er det i henhold til EU-forordningen den kompetente A-kasses ansvar, at indhente de relevante forsikrings- og beskæftigelsestider fra de tyske myndigheder (Agentur für Arbeit) ved hjælp af de relevante SED-blanketter. Arbejdstageren kan dog også fremlægge PD U1’eren ved A-kassen.

Ved fuld ledighed skal man ligeledes melde sig arbejdsløs hos Jobcentret i bopælskommunen i Danmark og samtidig melde sig ind i den danske A-kasse, som dækker det fag man arbejder i. Her kan PD U1’eren så fremlægges.

Ved deltidsledighed, skal man straks henvende sig til Agentur für Arbeit i Tyskland.

En liste over A-kasserne kan findes på hjemmesiden af STAR - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ved at klikke på linket under denne tekst kommer du direkte ind på STAR´s hjemmeside.

www.star.dk


Fra Tyskland til Danmark

Som grænsependler med arbejde i Danmark, skal man omgående selv sørge for at tilmelde sig en arbejdsløshedsforsikring, hvis man ønsker dette.
Arbejdsgiveren eller kollegaerne vil kunne hjælpe med oplysninger om hvilken arbejdsløshedskasse (A-kasse), der vil komme i betragtning. Yderligere oplysninger om arbejdsløshedsforsikringen i Danmark kan findes på denne hjemmeside under rubrikken „Leve og arbejde i Danmark“.

Som grænsependler har man, hvis de danske betingelser er opfyldt, ret til ydelser i:

  • bopælslandet, hvis man bliver fuld ledig,
  • beskæftigelseslandet, hvis man bliver delvis eller periodisk ledig. 

Bliver man fuldtidsledig, skal man omgående søge om attest PD U1. A-kassemedlemmer får denne udstedt af deres A-kasse. Personer der ikke er medlem af en A-kasse får udstedt en PD U1 fra STAR - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Dette attest dokumenterer forsikrings- og beskæftigelsestider i Danmark og er udformet som personligt bevis for den pågældende person. Principielt er det i henhold til EU-forordningen den kompetente Agentur für Arbeit der er ansvarlig for at indhente de relevante forsikrings- og beskæftigelsestider fra den danske A-kasse hhv. STAR, ved hjælp af de relevante SED-blanketter. Arbejdstageren kan dog også fremlægge PD U1’eren ved Agentur für Arbeit.

Straks, når man får kendskab til arbejdsløsheden, skal man tilmeldes som arbejdsløs hos Agentur für Arbeit i Tyskland og søge om ydelser efter tyske regler. Iht. EU-forordningen 883/2004 skal der beregnes foreløbige ydelser, når dokumentationen for forsikrings- og beskæftigelsestiderne fra arbejdslandet ikke foreligger endnu. Forordningen taler IKKE om en valgfri bestemmelse. Anden dokumentation, såsom lønsedler, kan bruges til den foreløbige beregning.

For at undgå huller i forsikringsforløbet f.eks. i forbindelse med tysk alderspension, er det meget vigtig, at man melder sig arbejdsløs hos Agentur für Arbeit med det samme. En Grænsependler, der ikke omgående melder sig arbejdsløs, er muligvis ikke sygesikret.


Ydelser i beskæftigelseslandet

Hvis forsikringsbetingelserne i øvrigt er opfyldt, kan dagpenge komme på tale i følgende fire tilfælde:

  • hjemsendelse på grund af vejrligt (Schlechtwetter)
  • hjemsendelse på grund af arbejdsfordeling (Kurzarbeit) 
  • hjemsendelse på grund af arbejds- eller materialemangel 
  • feriepenge ved kollektiv lukning i det første ferieår.

Yderligere oplysninger kan findes ved at klikke på linket under denne tekst. Du kommer direkte ind på hjemmesiden af de danske myndigheder.

www.borger.dk

Yderligere oplysninger kan findes ved at klikke på linket under denne tekst. Du kommer direkte ind på hjemmesiden af STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

www.star.dk

Yderligere oplysninger kan findes ved at klikke på linket under denne tekst. Du kommer direkte ind på hjemmesiden af Bundesagentur für Arbeit.

www.arbeitsagentur.de



 

 

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00