OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Tågelygter

tilbage

Tågebaglygter å bilen

Tågebaglygter må kun bruges, når det er tåget eller det regner eller sner kraftigt.

Tågelygter bagpå kan virke blændende for dem, der kører bagved. De skal slukkes, når tågen letter, eller der ikke længere er brug for at advare biler bagfra. Fx hvis bilerne kører tæt og alle har sat farten ned. 

Tågelygter foran

Man må bruge tågelygter, når det er tåget eller der er dårlig sigtbarhed fx på grund af tæt regn eller sne.

Man skal slukke tågelygterne igen, når tågen letter/regnen stopper. Lyset fra tågelygterne kan genere andre bilister, hvis de er tændt, når det ikke er tåget.

I lygtetændingstiden (dvs. når det er mørkt eller sigtbarheden er nedsat) må tågeforlygter kun bruges, når det samtidig er tåget eller det regner eller sner kraftigt.

Uden for lygtetændingstiden (dvs. når det er lyst og sigtbarheden er god) må tågelygterne foran gerne bruges, men IKKE samtidigt med nærlyset/kørelyset. Det er altså ikke tilladt at køre med både tågeforlygter og nærlys/kørelys samtidigt, når det er lyst og sigtbarheden er god.

Forkert brug af tågelygter kan straffes med bøde.