Arbejdsmarkedspensioner

tilbage

Baggrund
De danske arbejdsmarkedspensioner (AMP) opstod som et centralt element i udviklingen af den moderne velfærdsstat i løbet af det 20. århundrede, men deres nuværende form er i høj grad et resultat af reformer og aftaler især fra 1980’erne og 1990’erne. Oprindeligt var pensionsforsørgelsen i Danmark primært baseret på folkepensionen, som blev indført i 1956 som en universel, skattefinansieret ydelse. Denne model sikrede et grundlæggende økonomisk sikkerhedsnet, men viste sig gradvist utilstrækkelig i takt med stigende velstand og ændrede forventninger til levestandarden i alderdommen.

Den afgørende udvikling fandt sted gennem kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. Siden slutningen af 1980’erne begyndte arbejdsmarkedets parter – fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer – at aftale obligatoriske arbejdsmarkedspensioner som en del af lønforhandlingerne. Disse pensionsordninger blev gradvist udbredt til store dele af arbejdsstyrken og medførte, at en stigende andel af lønnen blev indbetalt til individuelle pensionsopsparinger.

Da folkepensionen kun udgør en basisforsørgelse, anbefales arbejdstagere altid at sikre sig, at de har ret til en arbejdsmarkedspension hos deres arbejdsgiver. I den overenskomst, der gælder for arbejdsgiveren, er der fastlagt en bestemt pensionskasse. Hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst, kan der indgås en aftale i ansættelseskontrakten.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse pensioner er baseret på kapitalmarkedsprodukter, hvor størrelsen ikke er garanteret og kan svinge.
Reglerne for arbejdsmarkedspensioner er fastlagt ved lov og danner de overordnede rammer.

Disse pensioner tilhører den anden søjle i pensionssystemet og betragtes som private pensioner i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, og som arbejdsmarkedspensioner/arbejdsgiverpensioner i henhold til SGB V.

Bidrag
Arbejdsmarkedspensionerne finansieres gennem bidrag fra både arbejdstagere og arbejdsgivere. Ofte – men ikke altid – er en tredeling almindelig, dvs. at medarbejderen betaler en tredjedel af bidraget, og arbejdsgiveren to tredjedele. Typisk ligger bidragene på mellem 12 % op til 18 % af lønnen.

Medarbejderens bidrag beskattes med arbejdsmarkedsbidraget, som er en fast skat på 8 %. I praksis omtales bidragene ofte som skattefri, hvilket ikke er korrekt. Dette er særligt vigtigt for pensionister, der skal beskattes af løbende udbetalinger fra AMP i Tyskland, da det kan påvirke både typen og niveauet af beskatningen i Tyskland.

Alle ansatte kan logge ind hos deres pensionskasse med MitID og følge deres pensionsopsparing og udviklingen heraf.

Pension
Størstedelen af bidragene går til pensionsopsparingen. Midlerne investeres i forskellige finansielle produkter, og hver pensionskasse har sine egne strategier og regler. Udviklingen har i gennemsnit været positiv over de seneste årtier, men både stigende levealder og markedsforhold kan påvirke pensionsniveauet – også i negativ retning.

Udbetalingen kan begynde:

• ved 60 år, hvis aftalen er indgået før 1. maj 2007
• 5 år før folkepensionsalderen, hvis aftalen er indgået mellem 1. maj 2007 og 1. januar 2018
• 3 år før folkepensionsalderen, hvis aftalen er indgået efter 1. januar 2018

Udbetalingen kan ske i forskellige modeller. Man kan typisk vælge mellem en livsvarig fast ydelse eller en højere ydelse i de første 10 år og derefter en lavere livsvarig ydelse.

Hvis man dør i udbetalingsperioden, kan en eventuel rest af den opsparede kapital udbetales til de efterladte.

I henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst beskattes pensioner afhængigt af bopælen. Personer bosat i Danmark beskatter pensionen i Danmark. Personer bosat i Tyskland beskatter den i Tyskland, medmindre de har boet i Danmark efter den 24.12.1996 – i så fald beskattes den i Danmark og Tyskland modregner den i Danmark betalte skat.

Personer, der er sygesikret i Tyskland – uanset bopæl – skal betale bidrag til den lovpligtige sygesikring af AMP med fuld sats, som for arbejdsmarkedspensioner i Tyskland.

AMP modregnes i folkepensionen (pensionstillægget) efter fradrag af årligt regulerede fribeløb.

Udbetaling som engangsbeløb
Hvis man forlader det danske arbejdsmarked og ikke bor i Danmark, kan den opsparede kapital udbetales som et engangsbeløb. Danmark opkræver i så fald en afgift på 60 %. Derudover kan der opstå sygesikringsbidrag i Tyskland, hvis man er lovpligtigt sygesikret dér (beløbet fordeles over 120 måneder og opkræves månedligt over 10 år).

Hvis man har nået den personlige udbetalingsalder og vælger engangsudbetaling, opkræves en afgift på 40 %. Også i dette tilfælde er sygeforsikringen af betydning.

Forsikringer
En del af bidragene anvendes til at finansiere risikoforsikringer. Det drejer sig typisk om livsforsikring, efterladteforsikring, tab af erhvervsevne- eller invaliditetsforsikring samt forsikring ved kritisk sygdom.

Livsforsikringen udbetales ved dødsfald til den begunstigede, som den forsikrede har angivet. Hvis ingen er angivet, udbetales den til ægtefælle eller samlever, hvor samlivet skal dokumenteres, fx ved fælles bopæl. Hvis der ikke er en partner, kan de juridiske arvinger gøre krav på beløbet. Beløbene er delvist skattefrie.

Forsikringen “kritisk sygdom” udbetaler et fast beløb, hvis man rammes af en alvorlig, på forhånd defineret sygdom. Beløbet er skattefrit.

Betaling af en pension gennem tab af erhvervsevne-forsikringen kan være koblet til tilkendelsen af en offentlig førtidspension eller seniorpension, afhængigt af forsikringsbetingelserne.

Efterladtepensionen indeholder ofte en løbende ydelse til en ægtefælle/samlever eller børn under 21 år. Nærmere informationer kan findes i forsikringsbetingelserne.